Endnu en skipper må sige farvel til Vendée Globe

Vincent Riou, skipper om bord på PRB, ramte søndag morgen et uidentificeret objekt i vandet, da han havde på kursen sat mod Kap det Gode Horn. Franskmanden har tidligere været ramt af en rorskade i denne udgave af Vendée Globe, og han har ikke bemærket noget usædvanligt i den forbindelse og kunne sejle uhindret videre. Men tre timer senere begyndte bådens køl at vibrere og lave støj. Umiddelbart ikke et godt tegn, og da lydene blev kraftigere i løbet af søndag aften/natten til mandag, kontaktede Vincent Riou sit offshore team.

Umiddelbart var Vincent ikke i stand til at tjekke kølen nærmere i første omgang, da området var plaget af kraftig vind (25-30 knob). Offshore teamet og bådens designer, Guillaume Verdier, begyndte at regne på forskellige hypteser udfra de observationer, som Vincent Riou kunne fortage. Da vinden lagde sig i løbet af mandag morgen, var Vincent Riou i stand til at inspirere kølen nærmere. Umiddelbart ikke godt nyt, da han opdagede, at ​​kølens akse var blevet beskadiget ved kollisionen. Aksen er lavet i  titanium og er et vigtigt element, idet den tillader kølen at blive fastgjort til skroget med et plastik kugleled, og det er også denne akse, der tillader kølen at hælde.

Da uheldet indtraf, blev plastik kugleleddet permanent beskadiget. På længere sigt vil det betyder, at båden ville være i fare for at miste sin køl. Umiddelbart ikke den bedste nyhed, når både Det Indiske- og Stillehavet venter forude, for ikke at forglemme turen tilbage gennem Atlanterhavet. Vincent Riou måtte træffe det svære valg og udgå af Vendée Globe 2016.

Kæmpe skuffelse

Det er selvfølgelig en enorm skuffelse for franske Vincent Riou, der vandt Vendée Globe i 2004. For fire år siden så han sin drøm blive knust efter en kollision med et uidentificeret objekt i vandet på næsten samme sted.

Vincent Riou sejlede fra Les Sables d'Olonne i Frankrig den 6. november 2016 med et håb om at kunne holde trit med de nye både, der er udstyret med foils. Umiddelbart var det en succes, da PRB altid har været at finde blandt de førende både. I lang tid lå PRB side om side med Banque Populaire med Armel Le Cléac'h om bord, der vandt seneste udgave af den hårde solosejlads Jorden rundt. Vincent Riou har endda indtaget andenpladsen ved flere lejligheder undervejs.

Riou

Vincent Riou om bord på PRB. Foto: Eloi Steichelbach.

Skipperen på ​​PRB sejler i øjeblikket i mere rolige forhold (14 knob), og Vincent Riou er ikke i fare. Han er i kontakt med sit shore team, der er med til at afgøre, hvor han kan få repareret sin båd, før kursen kan sættes tilbage til Frankrig. Reparartionen vil sandsynligvis blive udført i Cape Town i Sydafrika.

Selv udtaler Vincent Riou om hændelsen: "Dette er en enorm skuffelse. Men livet går videre, og for mig betyder det at bringe min båd sikkert tilbage til en havn. Søndag aften var der noget, der ramte kølen. Kølen begyndte efterfølgende at vibrere. Dernæst startede kølen med bevæge sig lidt fra side til side. Det stoppede dog igen. Først tænkte jeg ikke så meget over det. Kølen bliver ofte ramt af ting i havene, når man sejler de store havkapsejladser, og dette sammenstød var ikke så stort".

"Senere samme aften begyndte jeg at høre 'cracking' lyde fra området omkring kølen. Den slags støj havde jeg allerede hørt, da jeg før har hørt lyde fra kulfiberen mellem kølen og skroget. Jeg sagde til mig selv, at der var nogle gnidninger, men at det ikke var alvorligt. Men efterhånden blev støjen stærkere. Jeg begyndte at stille mig selv spørgsmål og tænke over, hvad der kunne være sket. Jeg begyndte at konsultere andre. Vi var ikke så bekymret, men heller ikke afslappet", lyder det fra en forklarende Vincent Riou.

Nu er kølen ikke det letteste sted at komme til på en båd, hvilket Vincent Riou udemærket var klar over. "Uden at fjerne kølen kan du ikke rigtig se, hvad der er sket. Så hvad jeg gjorde, var at sige, at jeg ville fortsætte. Det kunne have været en lille ryk fra kølen, og kulfiberen vil herefter gnide anderledes mod skroget. Men det betyder også , at støjen skal aftage med tiden. Hvis det var noget mere alvorligt med skader på lejerne, ville støjen begynde at stige. Derfor gav det mening at fortsætte med at sejle i 24 timer. Støjen fortsatte desværre med at stige, indtil sent i går. Da begyndte jeg at høre metalliske lyde og andre lyde fra kulfiberen. Jeg kunne selv, at lejerne var beskadiget, og at det var begyndt at påvirke huset rundt lejerne".

Jeg kontaktede de mennesker, der har arbejdet på båden. De forsøgte at regne ud, hvad der kunne være sket. De kom til den samme konklusion: På kort sigt ville der ingen risiko være, da disse dele er store, men metal mod metalgnidninger kan føre til mere alvorlige skader. Det er svært at tænke på at sejle Jorden rundt med disse skader".

Om morgenen, hvor fronten var passeret, var Vincent Riou i stand til at føle rundt inde på kølen. Her kunne han mærke, at kølen bevægede sig. Omkring de forreste lejervar hullet større end aksen. Det bekræftede kun Vincents frygt om skader på kølens lejer.

"Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke eller mene. Denne skade sker på næsten samme sted, som de skader jeg fik på min båd for fire år siden. Da jeg passerede Salvador for et par dage siden, tilbragte jeg natten med at tænke på det. Netop som jeg havde passeret Salvador, var jeg overbevist om, at jeg var sluppet af med mine dæmoner. Fire år er gået og så sker det på næsten samme sted - 14 dage efter starten på Vendée Globe må jeg udgå med uoprettelige skader. Det er svært!".

Kurs mod Cape Town

"Den enkleste ting er at sætte kursen efter Sydafrika, nærmere betegnet Cape Town. Jeg er i i gang med at tjekke, om de har alt, hvad jeg skal bruge der. Jeg tænker også på alle dem, som har støttet mig - både før og efter starten på Vendée Globe. Jeg ved, at der var en masse mennesker, der støttede op om mig. Dem tænker jeg virkelig på dem. Jeg er skuffet over, hvad der er sket, men i særdeleshed ked af at måtte skuffe andre", lyder det fra Vincent Riou om bord på PRB.

Vincent Riou er den anden skipper, der må udgå af Vendée Globe.

 



Seneste nyheder




★ Interview & Portræt

Danmarks Museum for Lystsejlads: De Flittige frivillige

Kort nyt

MiniTransat 2021 usikker: Svensker kæmper videre

Vendée Globe

HUGO BOSS med skipper Alex Thomson udgår...!

Kort nyt

Jules Verne: Team Gitana afbryder rekordforsøg

Kapsejlads

Round Denmark Race Inshore 2021 - tilmeldingen åben...

Vendée Globe

Regnskabets time - vi gør status inden de brølende 40'ere...

★ Test af sejlbåde

★ Arkivet: Utzon spidsgatteren nuttede ”Snuller” - en...

Kort nyt

Jules Verne-trofeet: Duel jorden rundt - kampen er i gang

Branchenyt

Seldén leverer kulfibermast til Farr X2

America's Cup

Hvorfor er det så svært at sejle en AC-75? Se video



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder