Waterz: Nordea Fonden bakker op om at få 'flere ud i det fri'

Nordea Fonden har netop doneret 30.000 kroner til WATERZ - Nordens største vandsportsfestival -der finder sted i Hvide Sande den 3.-5. september.

- Noget af det, Nordea Fonden støtter er projekter, der styrker den mentale sundhed og bruger det fri til f.eks. vandring, badning, sanseoplevelser og hjernetræning. Herudover støttes projekter, der motiverer flere til motion og bevægelse, f.eks. projekter, der giver oplevelser med vand. Det må man sige, at Waterz opfylder, udtalerThomas Hammelev Larsen, der er Filialdirektør for Nordea
Videbæk, Ringkøbing og Skjern til pressen.

Samtidigt glæder det ham, at Nordea Fonden gennem donationen og udviklingen af årets Waterz event, også kan være med til at indirekte at understøtte den positive udvikling, vandsport har på Ringkøbing-Skjern Kommune.

- Vandsporten er med til at understøtte den gode fortælling om vores område, som et godt sted at bo. Det kan man se på boligmarkedet, der kører i højeste gear blandt andet i Hvide Sande. Vandsporten tiltrækker nye og spændende iværksættere, der etablerer butikker, restauranter eller andre typer virksomheder. Det er med til at give beskæftigelse og udvikling. Alt sammen noget der kommer alle i kommunen til gode. Så det er vi glade for at kunne støtte op omkring, siger Thomas Hammelev Larsen.

Hos Waterz er mange glade for donationen.

- Nordea Fonden har gennem flere år støtte surfkulturen i Danmark og har været medvirkende til, at en lang række surfklubber landet over, har set dagens lys. Lokalt kan vi tydeligt aflæse med det blotte øje, når man kigger på fx Ringkøbing Fjord, der er et fantastisk område at dyrke alle mulige typer vandsport på. Aldrig har så mange søgt imod vores område, som sidste år. Både når der det gælder ferie, men også ønsket om at bosætte sig nu eller senere, udtaler Katrine Kock Frandsen, der er projektleder for Waterz.

Waterz finder sted den 3.-5. september og efter planerne afvikles GKA Kite World CUP den 6.-11. september. GKA Kite World CUP er dog et internationalt stævne, og her afventer arrangørerne, hvordan græseåbningerne falder ud de kommende måneder.







Kapsejlads

Tyskland vil ind på offshore scenen

Kapsejlads

X Yachts Gold Cup: Stadig plads

Kapsejlads

ORC EM: Aschenbrenner forsøger at forsvare titlen





Udvalgte artikler *