Surf: Populær og passioneret fotograf

Når Dansk Brætsejler Organisation (DBO) afvikler racingstævner, sker det med egen fotograf på sidelinjen. Weekend efter weekend står 65-årige Jan Nielsen fra Roskilde klar med sine kameraer med det ene formål at støtte sporten, som han i mange år selv var en del af.

Går man ind på www.dbo.dk eller følger Dansk Brætsejler Organisation organisation på Facebook, vil man finde hundredvis af flotte billeder fra racestævnerne. Fascinerende starter, tætte kampe i mærkerundinger og gode sociale stemninger fra strandene. Amatørfotograf Jan Nielsen ved hvad han skal gå efter, for gennem mange år var han selv en aktiv del af dansk surfsport, indtil slidgigt satte en stopper for det.

Surferne elsker Jan og hans smilende og venlige natur, og ofte må han op på podiet sammen med stævnevinderne for at få den største hyldest, som han modtager beskedent men med stolthed. For de aktive surfere – og navnlig dem der arbejder med sponsorer og profilering - er det en kæmpe fordel at kunne finde billeder af sig selv på nettet dagen efter et vellykket stævne.

Jan Nielsen: Windsurfing er en actionsport med en positiv livsstil, og det tiltaler mig meget, at alle hygger sig og hjælper hinanden, om end man er nok så meget konkurrenter på kapsejladsbanen. At fotografere sejladserne giver mig mulighed for, fra sidelinjen, stadig at være en del af miljøet. Jeg fotograferer også gerne andre former for sejlsport, joller – kølbåde, men windsurfing er mit foretrukne, og som det ses på billedstilen, er det ofte close up jeg går efter.

I mine unge år var jeg fisker i Hirtshals, og lavede bl.a. en lille fotoserie om trawlfiskeri til et lokalt egnsmuseum i Hirtshals. Min hustru Tove og jeg holder meget de nordiske lande og specielt arktis, hvor bl.a. en fotorejse til Svalbard for et par år siden var et af højdepunkterne, se jnphoto.dk. Fotografering er en passion for mig, og kan jeg samtidig glæde surferne og styrke sporten ved det, så er det hele indsatsen værd – slutter Jan Nielsen.

vor 2018 aarhus jan nielsen

Et af de super fede 'closed-ups' - her Team Akzo Nobel hvor de er inde og runde i Aahurs Haven tilbage i 2018. Se det i stor størrelse nederst i artiklen Foto: Jan Nielsen

jan nielsen 2

Surferne har meget glæde af Jan Nielsens fotos, når de dagen efter et stævne kan se sig selv i action. Se det i stor størrelse nederst i artiklen Foto: Jan Nielsen


Galleri



Seneste nyheder





Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout