Dansk Kitesurfer nummer 4 til VM

I den forgangne uge har der været afviklet VM i kitesurfing i Egypten. Stævnet sparkede gang i Kite-sæsonen, og her overraskede den 19-årig Therese Taabbel fra Risskov.

Therese Taabbel startede i sommer sin første sæson som professionel kitesurfer, og siden august har den stået på intensiv træning, der skulle testes af ved VMs første stævne i Egyptens blå vand, hvor det blev til en fjerdeplads for den unge, århusianske surfer, det skriver Stiften.dk.

"Det var en meget bedre start på sæsonen, end jeg turde håbe på. Jeg havde satset på en top 8-placering, da det havde givet direkte kvalifikation til de kommende stævner. Det er stort at være med og vide, at jeg har niveauet," siger Therese Taabbel over telefon fra Egypten til Stiften.dk.

VM-serien er inddelt i seks stævner i alt over sæsonen, og udover en fjerdeplads i første finale i disciplinen Freestyle fik Taabbel også en samlet 3. plads i Big Air i kvinderækken.

Resultatet til ugens VM-stævne overraskede den ambitiøse Taabbel, der regner med at være en fast del af verdenstoppen i løbet af de næste par sæsoner.

"Jeg skal lige testes af i år, og så regner jeg med næste år at være en fast del af top-5 i verden," lyder det fra Therese Taabbel.

Til stævnet i Egypten var der samlet 16 af verdens bedste kvinder, og Therese Taabbel var udover at være eneste dansker, også konkurrencens næstyngste.

"Man kan godt mærke, at de andre piger er erfarne. De er knivskarpe i alle heats, og det var fedt at mærke, at man kan være med på det her niveau, efter man har trænet i så mange måneder uden helt at vide, hvor man stod," slutter Therese Taabbel



Seneste nyheder

22 sømil uden støj og røg

Copenhagen Boatshow: Melder alt udsolgt






Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout