Nytænkning af Hancook Cup i Limfjorden

Det er en gammel klassiker, der får nyt liv, og ifølge de arrangerende parter (Fur Bådelaug, Skive Sejlklub og Limfjordskredsen) er blevet mere tidssvarende. Hancock Cup er gennem årtier blevet afviklet som regulær kapsejlads med udgangspunkt i Skive Sejlklub, men i år sejles der i farvandet omkring den smukke ø Fur, som ud over sin enestående natur også er kendt som et af landets bedste sejlerområder..

Det er for alle

Temaet "Sejlads For Alle" menes alvorligt. Der lægges op til at deltagende både sejler om kap "for sjov" fra egen havn allerede på transporten fredag med målgang ud for Furs nyrenoverede havn. Starttidspunktet aftales indbyrdes i de enkelte klubber, og distancen udregnes, så resultaterne kan indgå i de øvrige sejladser, som starter lørdag morgen. Fredag aften er der hyggeligt samvær i bådelaugets klubbhus.

IMG 4408-592x394

Hancook Cup skal være for alle sejlere

Lørdag morgen er der skippermøde og morgenmad i klubhuset, inden banerne bliver offentliggjort. Der sejles på flere forskellige baner, og alle tilrettelagt så man krydser hinandens baner flere gange, med start og mål ud for Fur Havn.

Niels Sohn fra Maritim Center Skive fortæller: "Det her er ikke kun kapsejlads, men ligeså meget en ryste-sammen weekend, hvor alle kan deltage uanset bådtyper, målerbreve, mandskab og sejlererfaring. Selvfølgelig vil vi også lave en klasse for både med DH målerbreve, men familieklassen, 2-Star og motorsejlere får samme prioritet. Motorbåde er også velkomne, og for dem arrangerer vi en navigationssejlads med forskellige opgaver. Det gælder for de fleste deltagere ikke om at komme først, men om at få sig en på opleveren".

Slutter af med fest

Til personer som ikke ønsker at deltage i sejladserne, men i weekendens anledning har været med til at sejle båden til Fur, vil der blive arrangeret en guidet bustur rundt på Fur, sponsoreret af Maritim Center Skive. "Og lørdag aften slutter vi selvfølgelig af med en rigtig sejlerfest" – slutter Niels Sohn.



Seneste nyheder

Endelig officielt - Dansk SailGP en realitet

Ib Kunøe - nu eneejer af X-Yachts

Giv en gave der holder






Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout





Produktnyt

X-Yachts skal til at bygge motorbåde

Elmotoren er blevet voksen