Close race ved årets andet stævne - dommerfejl kostede Roskilde den samlede sejr!

***OPDATERET*** Et ualmindeligt godt vejr og en udsøgt location i Aalborg, dannede rammerne for årets andet stævne i Sejlsportsligaen.

For godt halvandet år siden mødtes Sejlsportsligaen med de lokale klubber omkring Aalborg - sejlklubben Limfjorden, Aalborg Sejlklub og Hals Bådelaug, for at vende muligheden for at blive værter for et ligastævne. Ting tager tid, og da Corona medførte at stævnet sidste år måtte aflyses, var klubberne nu klar til endelig at kunne afvikle stævnet.

Området ’Vestre Fjordpark’ havde Aalborg Kommune og de lokale klubber peget på som løsning, efter området omkring Jomfru Ane Gade blev lukket ned, som ellers var der stævnet skulle være afviklet. Det er ambitionen, at stævnet på et tidspunkt skal rykkes helt ind til midtbyen når Sejlsportsligaen er med til Idrætsmødet og del af DM-ugen.

Strømfyldt fjord
Lørdagens sejlads bød på noget nær de perfekte sejladsforhold. De lokale favoritter fra Frederikshavn tog føring fra start - men til sidst overtog konkurrenterne! Kaløvig Cobras vinder stævnet i Aalborg. Kerteminde, en af de 21 klubhold fra 1. division, beskriver stævnet således: ”Aalborgs strømfyldte fjord med evigt springende fralandsvind uanset vindretning har givet strategiske udfordringer (…). Aalborg viste sig fra sin bedste side med høj sol, + 20 grader, 2-5 m/s, kraftig strøm i skiftende retninger og en placering centralt i Aalborg med masser af tilskuere og liv omkring sejladsområdet”. Kerteminde endte på en 17. plads.

Lørdagen gik starten kl. 10.00 med Baneleder Jan Madsen, som med et stærkt hold fik gennemført hele12 flights. Den velkendte strøm i fjorden begyndte først rigtig at dominere hen ad søndagen, samtidig med at vinden aftog en del. Limfjorden er (overraskende nok) ikke så bred, og de forbudte zoner spillede særligt søndag sejlerne et pus, hvor der blev straf til mange af holdere (fire hold på samme opkryds, red.).

Spænding til de sidste
Hjemmeholdet havde fra start medvind, og Frederikshavn Seahawks startede lørdagen i front tæt forfulgt af Roskilde, Bandholm Eagles og Kaløvig. Sidstnævnte fik sejlet sig godt frem efter stævnet i Middelfart hvor de tog en 8. plads med hjem (Bandholm 3. plads, Roskilde 2. plads). Både Kaløvig og Frederikshavn lavede 5 prikker, ud af 12 sejladser, mens Bandholm havde flere 2. og 3. pladser, og lige nok til at hive 2. pladsen hjem. To point skilte top 3!

Roskilde var også rigtig godt sejlende og sultne efter en andenplads til 1. stævne, men fik en DSQ i 3 fligth, da de sammen med 4 andre både rundede det forkerte topmærke. Sønderborg missede med en 6. plads i sidste sejlads en mulig podieplads, og endte på en samlet 6. plads efter Roskilde der tog stævnets 4. plads og K.A.S. på 5. pladsen. K.A.S. der lavede mange gode placeringer, men blev trukket ned af en enkelt 6. plads om søndagen i flight 10.

Resultatet for 2. stævne:
#1 Kaløvig Cobras (31 point)
#2 Bandholm Eagles (32 point)
#3 Frederikhavn Seahawks ( 33 point)
#4 Team Roskilde (34 point)
#5 K.A.S. (35 point)

Kilde: Pressemeddelelse af Sejlsportsligaen

kaløvig liga

Kaløvig sluttede øverst på podiet i Aalborg. Foto: Frederik Sivertsen

Link til alle fotos fra weekenden her (eksternt til Facebook, red.)

Samlet resultatliste fra stævnet her

Og den samlede stilling efter to stævner i Ligaen her

Opdateret, kl. 14:30

Kæmpe dommerfejl
Roskilde var så uheldige at blive bortdømt med sort flag - dømt på vandet, for ikke at have rundet det korrekte topmærke. Sagen var bare den - de havde rundet det rigtigte, hvilket tydeligt fremgik af deres tracker!

Der var udlagt to topmærker. Roskildebåden var i tvivl om hvilket mærke de skulle runde, men også så langt foran, at de havde tiden til at runde begge mærker. Den helt store udfordring var bare, at dommeren kun så dem runde det forkerte, og vupti - så blev de 'black-flagget'.

Ingen godtgørelse
Det specielle ved dette her Ligaformat (som i Match Race, red.) er, at der jo netop dømmes på vandet, så ingen mulighed for godtgørelse. Det sorte flag kostede Roskildebåden den samlede sejr i Aalborg, OG den samlede føring i Ligaen, efter de to første stævner.

En noget speciel og meget ærgerlig situation, eftersom det fuldt ud fremgik af teamets tracker, at de netop HAVDE rundet det rigtige topmærke.

Skal vi nu til og have VAR i sejlsport?

 







Kapsejlads

Nu kan du låne en Wayfarer - kvit og frit

Kort nyt

Ny teknologi skal øge sikkerheden i delebåds-koncept

Kapsejlads

Fuldt program i Skovshoved denne weekend

Kort nyt

I ❤️ NELLA DAN: Om kammeratskab på et dansk polarskib

Kort nyt

Flere end 800 aktioner i 2021!

Bådudstillinger

Boom i besøgende på Genova Boat Show

Motor

Racebird i fuld størrelse afsløret i Monaco

Kort nyt

Hold på hat og briller - stormende kuling på vej

★ Test af sejlbåde

★Arkivet - Luffe 40.20: Forførende luksuriøs sportscruiser





Udvalgte artikler *