DTU satser på overlevelse i Ligaen

Som bekendt kan hver klub stille med op til otte mand, der er dog kun fire på vandet af gangen. DTU Sejlsport har i de første to stævner ladet alle som ønskede at deltage sejle med, men nu spidser det til, og til de to sidste stævner, har DTU udvalgt det stærkeste mandskab.

Både studerende fra Civil og Diplom retningerne, udvekslingsstuderende samt en enkelt Ph D studerende har sejlet med på holdet.

Holdet består nu af Andreas Hansen på forsejlet, Mikael Mosbech på genakeren, Christoffer Müller som storsejls trimmer og Peter Savnik bag roret som skipper. Trioen Andreas, Mikael og Peter har vist sig i de tidligere sejladser at sejle utroligt godt sammen.

Særligt i Horsens lykkedes det holdet at lave to 2. pladser og en 3. plads

Christoffer Müller er den nye på holdet, men har vist sig hurtigt at finde sin egen plads på båden.

Kun 13 ud af de 18 klubber får lov at blive i Sejlsportsligaens 2. division mens resten rykker ud af Sejlsportsligaen.

Læs også: Sejlsportsligagens højdepunkter på Eurosport

Hos DTU sejlsport er målet klart at sikre en plads i Sejlsportsligaen. Derfor er forventningerne tårnhøje til det kommende stævne i Faaborg hvor DTU Sejlsport skal kæmpe for sin plads.

Og kamp til stregen det bliver der, fordi DTU holdet har vist sig at være taktisk meget dygtige på opkrydset på banen, men har haft svært ved at tilpasse sig sejlads med asymmetrisk spiler på lænse benet og tabt meget herpå. Skipper Peter Savnik udtaler "Vi har denne gang mønstret med et A-team så vi kan give den alt hvad vi har i Faaborg, og vise at vi studerende her på DTU ikke kun er dygtige indenfor ingeniørvidenskab...".

DTU Sejlsport vandt, til det første stævne i Skive, Fighter-prisen, og i Skive blev den første SSL Media Award givet til DTU Sejlsport som suverænt lagde sig i spidsen med omtale på de sociale medier fra adskillige lande over hele verden.

Om DTU Sejlsport overlever i Sejlsportsligaen bliver afgjort ved de næste to stævner i Faaborg og Svanemøllen. Du kan følge med på http://www.facebook.com/DTURacingTeam.

Inden de to sidste stævner deler DTU sidstepladsen med KØS Sejlsport, men der er kun ganske få point op til det forjættede land, og med to stævner endnu, kan alt lade sig gøre.

Se den samlede stilling i 2. division her



Seneste nyheder




Branchenyt

Seldén leverer kulfibermast til Farr X2

America's Cup

Hvorfor er det så svært at sejle en AC-75? Se video

★ Historien

☆ PDF : Titanic skal sejle igen, skal du med?

Kort nyt

På fisketur? Nyt smart ekkolod fra Garmin

Vendée Globe

Se skaderne på HUGO BOSS - Alex Thomson holder modet oppe

Vendée Globe

Alex Thomson bygger båd

Vendée Globe

Bossen i store problemer - måske

Kort nyt

ARC-start i dag: Sarah og Martin er på vej over Atlanten



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder