Ligaen er klar i Horsens

Sejlsport er jo normalt ikke den mest tilskuervenlige sport. Det bliver der lavet om på de kommende to weekender, hvor Horsens Sejlklub, som andet stop i år, er vært for sejladserne i Danmarks nye Superliga - Sejlsportsligaen.

Horsens Sejlklub glæder sig til at byde alle sejlere, familier, tilskuere og andre sejlsportsinteresserede velkommen til DS Sejlsportsligastævner i Horsens.

Ny strafregel

Sejlsportsligaens projektleder Peter Wolsing fortæller i nedenstående video om Frederikshavn Sejlklub og KDY, om ny strafregel og om ændret mediesetup, der er gældende fra afdelingen i Horsens. Se video...

Perfekt vejr

"Vi glæder os til, at sejlerne er her. I dag fredag og søndag lover DMI perfekt vejr, mens i morgen lørdag desværre ser lidt våd ud. Vindmæssigt bliver det noget mere afdæmpet i forhold til Skive, så mon ikke vi slipper for så mange grejskader", siger Morten Fjerbæk, stævneleder fra Horsens Sejlklub.

Horsens Sejlklub stiller selv med et hold i 1. division. De håber på lidt hjemmebanefordel efter en svær start i Skive for nogle uger siden.

Sejladser hele dagen

Stævnet i Horsens er Sejlsportsligaens andet arrangement i 2015. Førstkommende weekend gælder det ligaens 1. division. Sejladserne begynder i dag fredag den 12. juni fra kl. 13.00 og fortsætter resten af eftermiddagen. Der sejles hele lørdag den 13. juni fra tidlig formiddag og igen søndag den 14. juni indtil klokken 15.00.

I weekenden 20.-21. juni gælder det 2. division. Her bliver der sejlet hele lørdag og søndag til klokken 15.00.

sejlsportsligaen.dk kan du læse meget mere om ligaen, herunder finde resultater og stillinger.



Seneste nyheder




Kort nyt

BÅD 566: Årets store vinterudgave - på gaden nu

Kort nyt

Jules Verne-trofeet: Duel jorden rundt - kampen er i gang

Branchenyt

Seldén leverer kulfibermast til Farr X2

America's Cup

Hvorfor er det så svært at sejle en AC-75? Se video

★ Historien

☆ PDF : Titanic skal sejle igen, skal du med?

Kort nyt

På fisketur? Nyt smart ekkolod fra Garmin

Vendée Globe

Se skaderne på HUGO BOSS - Alex Thomson holder modet oppe

Vendée Globe

Alex Thomson bygger båd



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder