Vallensbæk: træning, samarbejde og videndeling

Vallensbæk Sejlklubs nøgleord for liga aktiviteterne er træning, samarbejde og videndeling blandt kølbådssejlerne, dels for at skabe grobund for mere kontinuerlig kapsejladstræning blandt klubbens kølbådssejlere, dels at skabe en fællesskabsfølelse i klubben.

Der er således fra klubbens side lagt op til udtagelser, som er en integreret del af et forløb, hvor der skabes en træningskultur, og man udtager ny besætning én uge inden hvert liga stævne.

Vallensbæk Sejlklubs formand, Kenneth Bøggild – som også er en meget erfaren Finn-jolle sejler - fortæller her Bådmagasinet, hvad der har været klubbens mål med at deltage i Sejlsportsligaen, og hvordan klubben særlig håber på, at det vil kunne skabe aktivitet blandt kølbådssejlerne.

Hvordan planlægger klubben at udtage jeres besætning til ligaen ?

”Vallensbæk har indtil videre afholdt fire træningsarrangementer på søndage, hvor klubbens kølbådssejlere er inviteret. Michael Hestbæk og andre erfarne sejlere har assisteret med træning og vejledning af medlemmerne, og træningen er foregået i vores match28’ere.”

”Klubben har defineret nogle værdier for klubbens liga aktiviteter og træningen, hvor målet er at løfte kølbådssejlernes kompetencer. Værdierne for alle sejlerne som deltager, er, træning, samarbejde og videndeling, og det skal alle være indstillet på, således at vi kan løfte niveauet i klubben.”

Vil I udtage en besætning forud for hvert ligastævne ? Eller udtage en besætning for hele sæson 2014 ?

”Vi vil udtage klubbens liga besætning søndagen inden hvert liga stævne, alle er inviteret. Sidste udtagelse bliver dog en lørdag, hvor vi slutter af med et grillarrangement for alle medlemmer. På denne måde skaber vi mest aktivitet i klubben og kan styrkerklubliv og sammenhold.”

Hvad er jeres ambition med deltagelse i ligaen ? Er det klubbens mål at vinde ligaen 2014 ? Eller har I en anden målsætning her i første sæson ?

”Vores mål er at overleve i ligaen, og med vores setup som er fokuseret på udvikling i klubben, vil ambitionen ikke være at vinde ligaen.”

”Ambitionen er, at liga aktiviteterne skal være med til at skabe en træningskultur i kapsejlads, nøjagtig som det er lykkedes for jollesejlerne."

”Og man bliver en bedre sømand af at sejle kapsejlads, så klubbens tursejlere kan også have gavn af dette tilbud.”

Har I gjort jer tanker om, hvordan I vil bruge ligaen til at promovere jeres klub og sejlsporten i jeres lokalområde, f.eks. med henblik på at rekruttere flere medlemmer ?

”I år vil vores fokus være på at arbejde internt og styrke fællesskabsfølelsen i klubben. Fremadrettet vil vi overveje, hvordan det eventuelt kan bruges som mere ekstern promovering for klubben i lokalområdet.”

Har klubben planer om i fremtiden at købe J/70’ere til klubbrug ? Og hvilke både anvender I pt. som klubbåde ?

”Vi har match28’ere i vores Vallensbæk Sejladscenter, og hvis vi fremadrettet skulle overveje yderligere kapsejladsprægede kølbåde, så vil det nok være J-80 eller tilsvarende.

”Vi synes ikke J/70 er den ideelle bådtype som klubbåd. I forvejen har vi sejlerskole aktiviteter i klubbens 806’ere samt en Scampi 30.”

Har du andre spændende synspunkter om ligaens fremtid og muligheder i dansk sejlsport ?

”Sejlsportsligaen er et formidabelt initiativ, som forhåbentlig vil motivere til at sejle mere kapsejlads, ikke mindst på klubplan.”

”Vi synes måske nok, at man skulle have arbejdet mere med lokal forankring og de bådtyper, som allerede eksisterer i klubber over hele landet. Der er meget godt, brugbart materiel, som, repræsenterer store investeringer for klubberne.”

”Noget af det som er vigtigt for alle klubber, som deltager i ligaen, er at fastholde princippet om, at det er klubben og klubtilhørsforholdet som er det vigtigste i promovering af dette initiativ. Og det kan måske blive svært at acceptere for nogle af de bedste sejlere. Men forhåbentlig lykkes det at skabe stolthed over, at ens klub klarer sig godt i ligaen.”

Vallensbæk Sejlklub - den aktive klub

Vallensbæk Sejladscenter

LÆS HER mere om sejlsportsligaen – herunder de andre ligaklubbers planer for udtagelser, lokal promovering af sejlsport, fremtidig klubbåde m.v. Du kan også finde artikler om den tyske bundesliga, herunder om idemanden bag denne, Oliver Schwall.



Seneste nyheder

Vi ses på BoatShow.fr

Nyt ambitiøst 49er team går efter OL 2024





Bådudstillinger

Vi ses på BoatShow.fr

Kort Nyt

Jules Verne trofæet: Hvem kommer under 40 døgn? Se video

Kort Nyt

Dansk Søredningsselskab: Station nummer 12 hejser flaget

Kapsejlads

Nyt ambitiøst 49er team går efter OL 2024

Surf

Udsat Waterz stævne afvikles start oktober

Kort Nyt

Tyske sejlere angrebet af pirater nær Spanien

★ Test af sejlbåde

★ Arkivet: Luffe 58 - Trimmes med knapper

Kort Nyt

Båddåb i Sejlcenter Nivå

Kort Nyt

Sejler redder sig fra brændende båd

Kapsejlads

Silverrudder slut: Planlægning for 2021 starter i dag - se...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Mercury lancerer fabriksrenoveret motor

Ny udgave af den elektriske båd Eelex 8000

Mercury med nyt "Smart Tow"