Tre danske besætninger til start i Barcelona

EM Nacra 17 sejles i denne uge i farvandet ud for den olympiske havn i Barcelona, hvor feltet tilsammen tæller 13 olympiske medaljevindere, inkl. Allan Nørregaard.

42 hold fra 23 nationer dyster i denne uge om Europamesterskabet i den olympiske Nacra 17 Mix klasse, og der er tre danske både på startlinjen:

  • Lin Ea Cenholt & Christian Peter Lübeck
  • Allan Nørregaard & Anette Viborg
  • Daniel Bjørnholt og Anne Line Thomsen

Sejladserne afvikles fra Barcelona International Sailing Center på den olympiske havn fra 1992.

Det er et stjernespækket felt som skal slås om EM medaljerne og det tæller 13 olympiske medaljevindere, heriblandt Allan Nørregaard (49er bronze 2012), og sejlerne har tilsammen mere end 50 podium placeringer ved EM og VM.

Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck er den danske besætning, som indtil nu har klaret sig bedst i sæson 2015, hvor de blandt andet vandt Delta Lloyd Regatta i Holland, blev nr. 8 og 8 i årets to europæiske World Cup regattaer i Hyeres og Weymouth og for to måneder siden blev en flot nr. 6 i For-OL sejladserne i Rio.

Allan Nørregaard og Line Just blev nr. 4 sidste år ved EM, hvor Annette Viborg efterfølgende er blev fast gast på holdet. Deres bedste placering i år er en 2.-plads ved Delta Lloyd Regatta, 14.-plads ved Princesa Sofia Trophy og 16.-plads ved World Cup i Hyeres.

Daniel Bjørnholt er relativt ny i klassen og sejler sammen med Anne Line Thomsen; Daniel har en masse erfaring fra Hobie klassen.

Den spanske dobbelte olympiske medaljevinder Iker Martinez skal forsvare sin EM titel fra sidste år.

Blandt de andre topnavne er italienske Vittorio Bissaro og Silvia Sicouri, som ligger nr. to på verdensranglisten og blev nr. 2 ved EM sidste år; Australske Darren Bundock & Nina Curtis, som tilsammen har tre olympiske medaljer; Den franske Americas Cup sejler Franck Cammas med gasten Sophie de Turckheim, and new zealænderne Gemma Jones & Jason Saunders, som blev nr. 4 ved VM i Aarhus i luli måned.

Det danske firma Trac Trac leverer live tracking som dækning af europamesterskabet, og det vil være i 2D de første tre dage og i 3D de sidste tre dage. Der vil også være en live blog og det hele kan følges HER



Seneste nyheder





Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout