Nu dobbelte EM-guldvindere og ungdoms verdensmestre

Ida Marie Baad & Marie Thusgaard levede op til favoritværdigheden som forsvarende mestre, og var helt suveræne i finalens tre Theatre Style sejladser, hvor de vandt de to sidste sejladser. De er uden sammenligning en af de bedste i verden, når det blæser, så den ret kraftige vind i finalesejladserne passede danskerne perfekt – det var også lige hvad de havde ønsket sig.

Ida & Marie startede EM’et pænt og sejlede sig efter nogle dage op på førstepladsen, og gik til finalesejladserne som nr. 2, ét point efter den førende new zealandske båd. Men i finalen var der ingen tvivl, og danskerne vandt EM’et med et solidt pointforspring. Sølv til Brasilien og bronze til New Zealand – de sluttede a point men Grael/Kunze var bedste i sidste sejlads med en 3.-plads.

Indenfor én måned har Ida & Marie nu vundet EM-guld, JVM-guld samt sølv i Kieler Woche, hvilket er en imponerende performance, og har dermed igen manifesteret sig som én af verdens bedste 49erFX besætninger.

Nu er der 2 måneder til den næste store udfordring – VM i Santander, Spanien – og her slipper Ida & Marie nok heller ikke fra igen at være blandt topfavoritterne – men det ser også ud til at de kan klare denne værdighed, hvilket er flot af en så ung besætning.

Jena Mai Hansen & Katja Salskov Iversen kunne nå en medalje, hvis alt ”flaskede sig”, og de lagde ud med en flot 1.-plads. Kunne de levere yderligere 2 topplaceringer, så kunne de måske nå bronze medaljerne. I næste sejlads blev de nr. 6, og i sidste sejlads desværre en DNF. De lå nr. 4 da finalesejladserne startede, og kunne glæde sig over at det også blev slutresultatet på et EM, hvor de efter en dårlig startdag, sejlede sig flot op i løbet af resten af mesterskabet.

Maiken & Anne-Julie Schütt rykkede op fra 8 til 7.-pladsen med serien 2-7-2, så de leverede også en flot præstation. Søstrene har ligget i top 10 under hele stævnet, og sluttede flot. De fik frem for alt vist, at de er i stand til at præstere kontinuerligt på et højt niveau og holdt sig helt fremme gennem hele stævnet. Tidligere har de ofte haft en ”off day”, som har ødelagt deres samlede resultat.

Danmark viste virkelig styrke ved at besætte 1.-, 4.- og 7.-pladsen i Europamesterskabet i Finland, og er ganske suverænt Europa’s bedste 49erFX nation.

Warrer/Thomsen nr. 5

Jonas Warrer og Anders Thomsen sejlede deres andet internationale stævne sammen, og har præsteret en en række konstante placeringer gennem hele EM’et, samt også nogle topplaceringer.

I finale sejladserne startede de ikke godt med en 8.-plads, derefter vandt de ganske sikkert anden sejlads, som de førte fra start til slut, og blev nr. 4 i den sidste finalesejlads. Dermed kunne de slutte på en ganske tilfredsstillende 5.-plads, og som 3.-bedste europæer.

Samarbejdet mellem Jonas Warrer og Anders Thomsen har fået en rigtigt god start. Nu skal der arbejdes intenst med at optimere teknik og samarbejde frem mod VM i Santander medio september, hvo det gælder VM-medaljer og OL nationspladser. Og med 2 år til OL 2016 så er der bestemt medaljepotentiale i den nye 49er konstellation.

De er pt. den eneste danske 49er besætning, som ser ud til at kunne klare sig i toppen af den hårde 49er klasse, hvor Danmark for nogle år siden ofte kunne have 2-3 både i top 10 ved internationale mesterskaber

49er.org samlede EM resultater

Du kan gense alle finalesejladserne her: 



Seneste nyheder




Kort Nyt

Gode tips og råd, når båden skal på land

★ Test af motorbåd

★ Smartliner Fisher 23 - Designet til lystfiskeren

Kapsejlads

Sejlerlandsholdet klar til EM i 49er - 49erFX og Nacra - men...

Bådudstillinger

Vi ses på BoatShow.fr

Kort Nyt

Jules Verne trofæet: Hvem kommer under 40 døgn? Se video

Kort Nyt

Dansk Søredningsselskab: Station nummer 12 hejser flaget

Kapsejlads

Nyt ambitiøst 49er team går efter OL 2024

Surf

Udsat Waterz stævne afvikles start oktober

Kort Nyt

Tyske sejlere angrebet af pirater nær Spanien

★ Test af sejlbåde

★ Arkivet: Luffe 58 - Trimmes med knapper





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Mercury lancerer fabriksrenoveret motor

Ny udgave af den elektriske båd Eelex 8000

Mercury med nyt "Smart Tow"