Store forventninger til EM-medaljer

”Jeg har store forventninger til vores 49erFX-sejlere. De har i løbet af sæsonen vist, at de hører til i verdenstoppen, og det forventer jeg også, at de vil være under EM”, siger Sportschef Thomas Jacobsen, der hermed er meget klar om målsætningen for de forsvarende Europamestre samt nykårede juniorverdensmestre, Ida Marie Baad og Marie Thusgaard.

Thomas Jacobsen vurderer også, at der er gode chancer for topplaceringer hos mændene i 49er:

”I 49er-gruppen kan vi ikke sætte de samme forventninger op som hos kvinderne. Vi har en ny konstellation med Warrer/Thomsen, hvor samarbejdet skal helt på plads først. Vores unge besætning med brødrene Mads Emil og Christian Peter Lübeck har en gylden mulighed for ved EM at slå igennem på seniorniveau.”

Sejladserne starter tirsdag og afsluttes med medal races søndag den 13. juli.

49erFX i stærkeste opstilling

De danske både i 49erFX vil helt sikkert møde hård modstand fra konkurrenterne. De brasilianske VM- og EM-sølvvindere fra 2013, Martine Grael og Kahena Kunze, er ikke placeret dårligere end 2. pladsen ved deres stævner i denne sæson – og må regnes som topfavoritter til titlen. 49erFX-klassen er fortsat en klasse i stor udvikling, og der kan sagtens være nye besætninger, der melder sig i topstriden.

Men Ida Marie Baad og Marie Thusgaard Olsen, der i 2013 vandt EM på hjemmebanen i Aarhus, og for blot en uge siden kunne den unge besætning tilføje titlen som junior verdensmestre 2014 efter sejr i selv samme farvand, kan heller ikke undgå at være blandt guldfavoritterne.

Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen vandt sølv ved Kielerugen – et godt selvtillidsboost for besætningen, der sidste år sluttede på 4. pladsen ved EM.

Blandt outsiderne er søstrene Maiken og Anne-Julie Schütt, der gennem sæsonen har været en besætning i rivende udvikling. De havde for eksempel en dag under Kieler Woche hvor de scorede en første- og andenplads, så når tingene lykkes, kan de være blandt de hurtigste på banen.
  
Internationalt topniveau i 49er-klassen
I herrernes 49er-klasse vil de danske besætninger stå over for et uhyre stærkt deltagerfelt, der tæller flere OL-medaljevindere og America’s Cup sejlere, herunder den australske OL-guldvinder Nathan Outteridge, der tilbage i 2011 vandt EM i netop Helsinki. De regerende verdens- og europamestre, Peter Burling og Blair Tuke (NZ), stiller også til start.
 
Den danske OL-guldvinder fra 2008, Jonas Warrer, stoppede for kort tid siden samarbejdet med Peter Lang. Warrer stiller op til EM med Anders Thomsen, der er en erfaren 49er-sejler og tidligere har vundet EM-sølv i klassen.
  
Mads Emil og Christian Peter Lübeck vandt sølv ved det netop overståede junior VM i Aarhus. I alt er syv danske besætninger til start i Helsinki.

Her er det samlede danske hold ”9er-sejlere” 
 
49er - mænd
Jonas Warrer/Anders Thomsen - KDY
Mads Emil Lübeck/Christian Peter Lübeck - KDY/Hellerup Sejlklub
Tobias Hemdorff/Mathias Livbjerg - Kaløvig Bådelaug
Frederik Just Melson/Markus Oliver Nielsen - Middelfart Sejlklub
        
49erFX - kvinder
Jena Mai Hansen/Katja Salskov-Iversen - Hellerup Sejlklub/Yachtklubben Furesøen
Ida Marie Baad Nielsen/Marie Thusgaard Olsen - Aarhus Sejlklub
Maiken Foght Schütt/Anne-Julie Foght Schütt - Horsens Sejlklub

 







Kapsejlads

Silverrudder slut: Planlægning for 2021 starter i dag - se...

Kort Nyt

Silverrudder: Meget få vil fuldføre

Kort Nyt

Solo-roer Lia Ditton sætter ny rekord fra USA til Hawaii

★ Test af sejlbåde

★ Arkivet: Comfortina 32 - rummelig med attraktiv sejlglæde

Kapsejlads

Silverrudder 2020: Følg din favorit live

Kapsejlads

Vendée Globe: Boss'n viser den frem

Kort Nyt

Klar til Silverrudder for niende gang

Motor

Mercury lancerer fabriksrenoveret motor





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Mercury lancerer fabriksrenoveret motor

Ny udgave af den elektriske båd Eelex 8000

Mercury med nyt "Smart Tow"