Sådan ser en vinderbesætning ud. Lars Gottfredsen og Team fra Rungsted Sejlklub vandt årets IKC. Foto: Per Heegaard

Knarr-sejlere fra Rungsted IKC-mestre for 5. gang

14-08-2018 06:23 Katrine BertelsenFotogalleri: Per Heegaard
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Rungsted Sejlklubs Lars Gottfredsen, Ejner Gottfredsen, Jesper Kjer og Anders Fisker og Kasper Bonnevie har i Skovshoved vundet Knarr-bådenes uofficielle VM, IKC 2018. Se også fotogalleri.

Efter sejre i 2008, 2012, 2014 og 2017 strøg Team-Gottfredsen i DEN-90 igen helt til tops i det meget stærke felt ved IKC (International Knarr Championship, red.) på Øresund ud for Skovshoved, sejlet i sidste uge fra 5.-11. august.

Sejr i et hårdt felt

IKC er kendetegnet ved, at man sejler i fremmede både hver dag (efter lodtrækning).

– Vi får en ny båd til hver dags sejlads. Netop denne opgave at skulle "stille skarpt" i fremmed lånebåd er en meget svær og krævende udfordring. Men det er netop vores styrke, fortæller Lars Gottfredsen til Bådmagasinet og fortsætter
– Det er vores 11. mesterskab sammen i Team-DEN-90. Vores rutine i vores sammensejlede Team er vigtig, når det strammer til og konkurrencen er knivskarp.

Dette års mesterskab var også 50 års jubilæum for IKC, og der var ekstra mange dygtige deltagere med til mesterskabet. Sølvvinderne fra USA, Chris Perkins fra St. Francis Yacht Club i San Francisco, har et meget imponerende CV, og bronzevinderne fra Danmark med Anders Myralf og team, tidligere olympisk sejler, behøver næppe yderligere præsentation her på sitet. Anders har også et "skræmmende" godt CV med mange store titler gennem tiderne. Så Team Lars Gottfredsens sejr i 2018 er den hidtil flotteste af de nu i alt fem VM-titler som teamet har vundet.

Om IKC
IKC (International Knarr Championship) er Knarr-klassens uofficielt verdensmesterskab. Sejladsen blev skabt i 1968 af de nationale Admiraliteter fra Norge, Danmark og San Francisco.

Reglerne blev nedfældet i ”Deed of Trust”, som angiver sejladsens omfang, deltagernes antal osv. Det første IKC blev afholdt allerede samme år i San Francisco af San Francisco Yacht Club, og har siden været den mest prestigefyldte stævne i Knarr klassen.

Mesterskabet bliver sejlet hvert år skiftevis i Norge, Danmark og USA (San Francisco) med deltagere fra alle tre lande i lånte både.

Se fotogalleri, hvor Per Heegaard stillede skarpt på de smukke Knarr' - på vandet ud for Skovshoved.

- og link til den samlede resultatliste her

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

Læs flere nyheder - klik her.

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer