Bådmagasinets billedgalleri

Succesklub holder også fast i traditionerne

02-07-2018 06:39 Søren Øverup
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Klubben bag årets udviklingspris byder op til dans - Thurø Sejlklub klar til Øhavet Rundt. Der bliver løb for DH kølbåde, flerskrogsbåde, turløb og singlehanded.

Thurø Sejlklub oplever i disse år stigende medlemstal, en ungdomsafdeling i massiv vækst, et J-70 felt som nyder succes inden for sejlsportsligaen og aftenssejladser med næsten 70 tilmeldte både. Klubben blev tilbage i 2017 kåret af Dansk Sejlunion med 'Klubudviklingsprisen' for deres Sejl og Studér projekt hvor studerende fra Svendborgs uddannelsesinstitutioner mødes på vandet i de smukke omgivelser ved Thurø Bund. Trods væksten og denne spændende udvikling, holder Thurø Sejlklub godt fast i deres traditioner. 

Den 25. august 2018 afholder Thurø Sejlklub nemlig for 48. gang den traditionsrige kapsejlads Øhavet Rundt.

Sejladsen starter fra Thurø og der sejles en utrolig smuk og udfordrende sejlads rundt i det sydfynske øhav.
Allerede fredag aften den 24. august er der grill og musik i teltet i Gambøt på Thurø, og lørdag morgen er der gratis kaffe og rundstykker inden starten på kapsejladsen. Alle både sejler den samme distance på 38 sømil.

Der bliver flere løb for DH kølbåde, flerskrogsbåde og turløb. Singlehanded sejlere er også velkomne til at benytte Øhavet Rundt som opvarmning til årets Silverudder, som afholdes kun tre uger senere. Singlehanded sejlere vil skulle sejle efter søvejsreglerne, og der opfordres til at bådene forsynes med det samme sikkerhedsudstyr som til Silverrudder. Vi opfordrer klassebåde til at komme og dyste mod hinanden og opretter eget løb og præmie ved mindst tre ens både.

I det smukke Sydfynske Øhav
Sejladsen foregår som navnet antyder i det smukke Sydfynske Øhav, hvor der altid er noget flot at se på. Det forventes, at alle både er hjemme igen sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Der er præmieuddeling, når alle både er i mål eller senest kl. 22, hvor sejladsen afsluttes. Der vil være gratis varm suppe til alle deltagerne efter sejladsen.

Sidste rettidige tilmelding er søndag den 20. august 2018.Tilmelding kan ske via linket her, hvor man også kan se de tilmeldte både.

Ohavetrundt

En tur Ø-havet rundt hører til blandt en af de smukkeste ture rundt i Danmark. 

 

 

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

Læs flere nyheder - klik her.

Udvalgte varer til vores abonnementer

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer