J/70 EM kommer til Danmark om lige godt to år.

KDY bliver vært for J/70 EM

01-02-2018 09:34 Søren Øverup
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

En af Verdens- og Danmarks hurtigst voksende kølbådsklasse får i 2020 sit første store internationale mesterskab til landet, med KDY som arrangør i Skovshoved.

Kongelig Dansk Yachtklub er netop blevet godkendt af den internationale klasseorganisation som arrangør af ’J/70 European Championship 2020’, som vil afholdt med Skovshoved Havn som base, og der kan forventes 80-100 både på startlinjen.

Den foreløbige termin for stævnet er sat til den 6.-12. juli 2020, således at der bliver en uge mellem afslutningen af Kielerwoche den 28. juni og EM stævnet i Skovshoved. Målet er at gøre det attraktivt for sejlerne, ikke mindst fra det sydlige Europa, at kunne deltage i to store stævner i Nordeuropa inden for et par uger.

Flot vækst

På få år er der kommet mere end 30 J/70 i Danmark, og det er samtidig den hurtigst voksende kølbådsklasse i verden, hvor der i 2017 var 170 både på startlinjen ved VM.

Dette kan ingen andre kølbådsklasser præstere. KDY anskaffede for to år siden tre J/70’ere, og udvider i år flåden ved at leje yderligere tre både af Sejlsportsligaen, så der kommer 6 både i flåden i Skovshoved.

Nordisk støtte

Et EM i 2020 giver alle de danske sejlere i J/70 klassen et klart mål inden for de kommende år, således at de gennem en målrettet indsats kan komme til at deltage i et internationalt mesterskab på hjemmebane. De nordiske J/70 klasser har støttet op omkring Danmark som EM vært i 2020, og målet er herefter at arbejde sammen om at skaffe VM til Norden i de efterfølgende år, formentlig Marstrand.

 

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

Læs flere nyheder - klik her.

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer