Drama i Sydney Harbour

Vinden var tiltaget i forhold til gårsdagens sejladser. Ydermere blev vinden kastet mellem bygningerne ved Sydney Harbour, hvilket gjorde det svært for sejlerne at aflæse vinden.

Lino Sonego Team Italia blev fanget af et kæmpe pust, der kom i retningen fra Sydney Operahus, hvilket bevirkede, at deres Extreme 40 katamaran blev væltet omkuld. Bowman Tom Buggy forklarer: "Jeg så Red Bull Sailing Team i min øjenkrog, og vi forsøgte at undgå dem, men der var ingen plads - og på det tidspunkt hældte båden allerede med 90 grader. Derfra gik det stærk, Enrico Zennaro fløj forbi mit hoved, men jeg var heldig nok at kunne holde fast i båden".

Lino

Lino Senego Team Italia vælter i Sydney Harbour. Foto: Mark Lloyd.

Heldigvis skete der intet med besætningen. Sikkerhedsholdet var straks på stedet for at yde hjælp til det italienske hold. Derefter gik kun 30 minutter fra den italienske katamaran væltede, til at holdet igen var klar til at dyste i næste sejlads.

Kun seks både på banen

På grund af den tiltagende vind besluttede Race Director, Phil Lawrence, at kun seks både skulle være på banen ad gangen - deraf de mange DNS i resultatlisten. Det ville give mere plads på banen og være sikkerhedsmæssigt mere forsvarligt. Herefter blev der sejlet yderligere fire sejladser.

12370812 1280908025268359 44035850118578750 o

Vinden var noget hårdere end ved gårsdagens sejladser. Foto: Extreme Sailing Series.

"Vi forsatte sejladserne så længe vi kunne, men vejrudsigten forudsagde en vind, der ville gå mere og mere i syd. Hvilket ville betyde, at vinden vil gå igennem byens bygninger og resultere i vertikale vindstød, som sejlerne ikke ville være i stand til at se og reagere på. Derfor besluttede vi at stoppe dagens sejladser. Heldigvis har vi en god vejrudsigt for i morgen, og endnu bedre ser det ud på søndag", lyder det fra Phil Lawrence.

Danske SAP Extreme Sailing Team, der nu ligger à point med førende The Wave, udtaler efter dagens sejladser: "Vi startede dagen med DNS og derefter en femte, en første og femteplads. Det kan virke en anelse usikkert, men bag tallene gemmer der sig masser af drama. Der var mange flere vindstød og brise end den første dag i Sydney. Da disse vindstød kan ramme båden med 30 knob og ofte uventet, så skaber det en del kaos og farlige situationer mellem bådene. Vi kom heldigvis igennem dagen uskadte".

SAP Sydney

SAP Extreme Sailing Team i Sydney Harbour. Foto: SAP Extreme Sailing Team

Lørdagens sejladser kan i øvrigt følges live her på sitet fra klokken 04.00 i nat, dansk tid.

Stillingen Extreme Sailing Series, Act 8 Sydney

1. The Wave, Muscat (OMA) Leigh McMillan, Sarah Ayton, Pete Greenhalgh, Ed Smyth, Nasser Al Mashari 83 points.

2. SAP Extreme Sailing Team (DEN) Jes Gram-Hansen, Rasmus Køstner, Thierry Douillard, Mads Emil Stephensen, Brad Farrand 83 points.

3. Oman Air (OMA) Stevie Morrison, Nic Asher, Ted Hackney, Ed Powys, Ali Al Balashi 80 points.

4. Red Bull Sailing Team (AUT) Roman Hagara, Hans-Peter Steinacher, Lionel Vaucher, Shaun Mason, Stewart Dodson 71 points.

5. Team Turx (TUR) Mitch Booth, Edhem Dirvana, Selim Kakis, Diogo Cayolla, Pedro Andrade 70 points.

6. Gazprom Team Russia (RUS) Igor Lisovenko, Pavel Kalinichev, Pavel Karachi, Alexander Bozhko, Aleksey Kulakov 57 points.

7. GAC Pindar (GBR) Adam Minoprio, Seve Jarvin, Jeremy Lomas, James Wierzbowski, Tyson Lamond 42 points.

8. 33 South Racing (AUS) Katie Spithill, Matthew Chew, Stacey Jackson, Henry Kernot, Luke Payne 41 points.

9th Lino Sonego Team Italia (ITA) Enrico Zennaro, Pierre Pennec, Nevio Sabadin, Stefano Rizzi,Tom Buggy 39 points.







Vendée Globe

Vendée Globe: Nummer 3 - Kevin Escoffier har aktiveret sin...

Bådudstillinger

Boot Düsseldorf flyttes til april

Branchenyt

Svensk bådindustri kræver forbedret identifikation af båden

★ Interview & Portræt

Danmarks Museum for Lystsejlads: De Flittige frivillige

Kort nyt

MiniTransat 2021 usikker: Svensker kæmper videre

Vendée Globe

HUGO BOSS med skipper Alex Thomson udgår...!

Kort nyt

Jules Verne: Team Gitana afbryder rekordforsøg

Kapsejlads

Round Denmark Race Inshore 2021 - tilmeldingen åben...

Vendée Globe

Regnskabets time - vi gør status inden de brølende 40'ere...

★ Test af sejlbåde

★ Arkivet: Utzon spidsgatteren nuttede ”Snuller” - en...



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder