Rutsjetur til Team SAP

På førstedagen i Cardif kæmpede SAP Extreme Sailing Team  næsten lige op med Sir Ben Ainslie’s J.P.Morgan team, hvor dagen sluttede med at Ainslie lå nr. 1 og SAP holdet nr. 2.

Efter lørdagens og den del af søndagens resultater var de to hold rykket ned på 3.- og 4.-pladsen, men fortsat med gode muligheder for at fortsat at være med i kampen om podieplaceringerne.

Extreme40 SAPholdet_Cardif_01_ESS

Ainslie har holdt fast i en topplacering, og kæmpede til det sidste med The Wave og Alinghi om topplaceringerne i en af de tætteste og mest spændende afslutninger i nogen regatta i Extreme Sailing Series.

Ainslie endte på sin hidtil bedste placering som nr. 3, mens SAP holdet i løbet af søndagen og mandagens sejladser lavede for mange sekundære placeringer og endte på en samlet 7.-plads blandt de 11 hold. Placeringen betyder, at de rykker ned på den samlede 8.-plads i Serien, og muligheden for at teamet kan nå årets målsætning om en podieplacering synes nu nærmest uden for rækkevidde.

Extreme40 SAP_Cardif_03_528_ESS

Jes Gram-Hansen og Rasmus Køstner spejder her efter vind i Cardif - men det lykkedes ikke at fastholde en topplacering på trods af en god start på stævnet. Foto ESS 

Allerede tidligt serien fik franske Groupama en uforskyldt skade, og har herefter haft 11 sejladser med RDG-point, dvs. gennemsnitspoint for serien. Den franske båd endte derefter på 9.-pladsen.

Team New Zealand fik også en skade, og fik RDG-point i tre sejladser, men endte samlet på sidstepladsen. I øvrigt virkede Dean Barker – som new zealandske medier har skrevet – temmilig rusten. New Zealand var i øvrigt den første udfordrer, som offentligt meldte ud, at de var blandt udfordrerne i den 35. Americas Cup.

 

Samlet resultat af Extreme Sailing Series i Cardif:

  1. The Wave, Muscat, OMA Leigh MacMillan, (OMA) 210 points.

  2. Alinghi, SUI, Morgan Larson, 205 points.

  3. J.P. Morgan BAR (GBR) Ben Ainslie, 203 points.

  4. Red Bull Sailing Team (AUT) Roman Hagara, 186 points.

  5. Realteam by Realstone (SUI) Jérôme Clerc, 182 points.

  6. Oman Air (OMA) Rob Greenhalgh, 175 points.

  7. SAP Extreme Sailing Team (DEN) Jes Gram-Hansen, Rasmus Køstner, Thierry Douillard, Jonas Hviid-Nielsen, Brad Farrand, 174 points.

  8. Gazprom Team Russia (RUS) Igor Lisovenko, 154 points.

  9. Groupama sailing team (FRA) Franck Cammas, 154 points.

  10. GAC Pindar (AUS) Nathan Wilmot, 153 points. 

  11. Emirates Team New Zealand (NZL) Dean Barker, 151 points.

Overalt stilling i Extreme Sailing Series:

  1. Alinghi (SUI) 47 points.

  2. The Wave, Muscat (OMA) 45 points.

  3. Realteam by Realstone (SUI) 34 points.

  4. Emirates Team New Zealand (NZL) 33 points.

  5. J.P. Morgan BAR (GBR) 25 points.

  6. Gazprom Team Russia (RUS) 22 points.

  7. Red Bull Sailing Team (AUT) 20 points.

  8. SAP Extreme Sailing Team (DEN) 18 points.

  9. Oman Air (OMA) 16 points.

  10. Groupama sailing team (FRA) 15 points.

  11. GAC Pindar (AUS) 5 points.

Extreme Sailing Series hjemmeside







Kapsejlads

Round Denmark Race har sat dato på eventet

Kort nyt

På Værftsmuseet kan du bygge skibe i efterårsferien

SailGP

SailGP: Highlights fra den vildeste weekend 'ever'

★ Artikel

★ Kinesisk statsstøtte til World Sailing ?

Kort nyt

Finn 'Beton' modtager den største hæder i dansk sejlsport

★ Interview & Portræt

★ Hvor der er vilje er der (faktisk!) vej

Kort nyt

Raymarine - nu med mere skarphed og kontrol





Udvalgte artikler *