«Der har aldrig før eksisteret en båd som AC-75»

Med kiwierne ved roret har America’s Cup igen født en båd som sprænger grænser. AC-75 er en 75 fods, fuldt foilende kølbåd, eller i hvert fald en båd med kun ét skrog, som flyver i luften – selv igennem vendinger og bomninger! Den sejler dybest set på et støtteben ude til læ, mens foilen til luv leverer yderligere rettende moment (begge foils er vægtet med bly ude for enden). Sejlene er bløde, men med storsejl konfigureret som vingeprofil (ved hjælp af sejlpinde og dobbelt sejl).

ETNZ først ude
Så langt har der kun været mindre testmodeller på vandet, men nu sker det omsider: De første fullsize AC-75 søsættes. Først ud er naturlig nok Team New Zealand, forsvarere af cuppen og folkene bag hele konceptet. De billeder du ser her, er de første billeder tilgængelige for offentligheden, af en vaskeægte AC-75. Det er blevet forbudt at tildække bådene, som praksis har været tidligere, så her er uhindret kig direkte ind i det aller helligste.

Hemmelige lanceringer
Tre af de andre teams er også straks klare på beddingen (Luna Rossa Prada Pirelli Team, NYYC American Magic, og INEOS TEAM UK), mens den fjerde og sidste udfordrer, Stars and Stripes Team USA, først er klar med sin båd sidst på året. Det præcise tidspunkt hvor hver enkelt båd kommer i vandet er en tæt bevogtet hemmelighed, praksis er at der laves hemmelige testsejladser, efterfulgt af en offentlig lancering og dåb.

m3690 crop11015 2048x2048 proportional 15677337906724

Ainslie: Mest spændende nogensinde
Ben Ainslie, chef og skipper på det britiske INEOS hold siger at han regner med at AC-75 bliver den mest spændende båd han nogensinde har sejlet, og det siger jo ikke så lidt, når det kommer fra ham. ”De hastigheder vi forventer er helt fænomenale, og det bliver en kæmpestor udfordring at sejle dem. Og for et et adrenalin-boost!”

m3697 crop11015 2048x2048 proportional 15677337918d67

Store forskeller
Martin Fischer, designer for Luna Rossa og en af hovedarkitekterne bag den nye måleregel, siger at der aldrig har eksisteret en båd som AC-75, så ingen har rigtig noget at bygge på. I tillæg er regelen ret åben, så han forventer at bådene bliver ret forskellige. Hvert hold har lov til at bygge to både.

Den første anledning, hvor vi kan se AC-75’ere møde hinanden i åben kamp, er America’s Cup World Series på Sardinien i april næste år.

Her er selveste dåben præsenteret:

Emirates Team New Zealand har sin base i Auckland parat – og nu er den første af to både også klar. 








Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout





Produktnyt

X-Yachts skal til at bygge motorbåde

Elmotoren er blevet voksen