Nu kan du låne en Wayfarer - kvit og frit

Wayfarerklubben rykker, og har nu købt en toptunet MKIV Wayfarerjolle, så nu kan alle, der kunne være interesseret i sejle kapsejlads i Wayfarer, prøve det af.

Jollen er købt af den forsvarende Danmarksmester og Viceverdensmester Mogens Just, der har besluttet at købe ny Wayfarer. Jollen fremstår derfor i tip-top stand – toptrimmet og med nye sejl. 

Det er hensigten, at interesserede kan låne jollen kvit og frit – man skal dog selv betale transport af jollen og eventuelt startgebyr. Jollen får base i Herslev, men kommer forhåbentligt rundt i landet.

Interesserede, der ønsker at prøve at sejle kapsejlads i Wayfarer, får første prioritet til at låne jollen. Typisk vil man kunne låne jollen to-tre uger før stævnerne, så der er tid til at træne op til stævnet. Wayfarerklubben hjælper selvfølgelig med tilrigning og grundtrim- samt naturligvis masser af gode råd. Uden for kapsejladssæsonen kan man selvfølgelig også låne jollen i kortere eller længere perioder. Jo flere, der låner jollen jo bedre…

Første mulighed for at låne jollen bliver i forbindelse med efterårsstævnet i Herslev den 2. og 3. oktober. Er man hurtig, kan jollen lånes allerede inden dette stævne.

Interesserede kan henvende sig til kapsejladssekretær Christian Milet, enten på mobil 2149 3839 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 







Kapsejlads

Round Denmark Race har sat dato på eventet

Kort nyt

Er DIF og DRs legende-kåring useriøs?

Kort nyt

På Værftsmuseet kan du bygge skibe i efterårsferien

SailGP

SailGP: Highlights fra den vildeste weekend 'ever'

★ Artikel

★ Kinesisk statsstøtte til World Sailing ?

Kort nyt

Finn 'Beton' modtager den største hæder i dansk sejlsport

★ Interview & Portræt

★ Hvor der er vilje er der (faktisk!) vej





Udvalgte artikler *