Contender VM med syv danske sejlere

Hvor det gik så fint for Anne-Marie Rindom til VM for Laser Radial, går det ikke helt så godt for de syv danske sejlere til VM for Contender i Quiberon, Bretagne, Frankrig.

Det har ikke været en god dansk start på VM. Det danske VM-håb, Søren Dulong Andreasen, ligger helt nede som nr. 34 og i tirsdagens enlige sejlads blev det også til en DSQ til Kaløvig-sejleren Claus Litzinger. Den regerende europamester Søren Dulong Andreasen fra Hellerup Sejlklub er stadig en af favoritterne, på trods af en rygskade i 2017. En anden favorit er den forsvarende verdensmester australske Mark Bulka.

Der er syv danske sejlere med til VM:

DEN 1 Søren Dulong Andreasen, Hellerup
DEN 56 Claus Litzinger, Kaløvig
DEN 2426 Søren Winther Hansen, Aarhus
DEN 2604 Solvej Trautner, Aarhus
DEN 2611 Thomas Hernø, Hellerup
DEN 6226 Frank Stigborg, Hellerup
DEN 2690 Carl Johan Jensen, Aarhus

Den engelske veteran og sejlmager Graham Scott har lagt sig i spidsen. Selv om det nok er overraskende at han fører, så er han ikke hr. hvem-som-helst. I 1970'erne var han en del af den engelske OL-bruttotrup i Finnjolle og han har vundet Contender-VM to gange tidligere – dog helt tilbage i 1994 og 1995. Veteranen Graham Scott fører som sagt foran letvejrseksperten Marcus Maisenbacher, derefter to af forhåndsfavoritterne Mark Bulka og Carlo Accantino. 

Det har været et stævne præget af meget let vind. Mandag startede med en lang udsættelse på land, hvor man ventede på vind, men nåede to letvejrssejladser hen ad aftenen. Tirsdag blev kun en sejlads gennemført.

Vindprognosen for torsdag er 5-7 m/s og for fredag lidt mindre. Der vil så også være andre, der vil frem på resultatlisten, og når der også kommer en fratrækker i spil efter 5 sejladser er slutresultatet ret uforudsigeligt.

Der er 128 startende både fra 10 lande og 3 kontinenter. På grund af det store antal deltagere, er feltet delt i 4 grupper: blå, gul, rød og grøn. De 4 grupper mødes to og to for at have et par og tres både på startlinjen ad gangen. Efter 3 dage deles feltet i guld- og sølvfelt, der sejler finalesejladser. Søren Dulong Andreasen og Søren Winther Hansen sejler i guldfeltet, de øvrige danskere i sølvfeltet. VM slutter på fredag.

Se video dag 1, hvor Søren Andreasen fortæller om dagens 2. sejlads.

Se video fra dag nr. 2.

Resultatliste efter tre sejladser.







Kort Nyt

Kom med om bord på en Swan 98 - se video

★ Interview & Portræt

★ Interview, Ib Kunøe: Om bord hos Mr. X-Yachts

Motor

Princess Yacht X95 på vandet

Bådudstillinger

Copenhagen Boat Show 2020 aflyses - vender stærkt tilbage næste...

Sejlsportsliga

Sejlsportsligaen starter sæson nu!

★ Test af sejlbåde

★ Utzon Spidsgatter: Nuttede ”Snuller” - en præmiesluger

Kort Nyt

Brand om bord: Overlæge peger på fire årsager

Kapsejlads

Ny sejlads: ”Af kærlighed til sejlsporten”





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Princess Yacht X95 på vandet

Fairline Yachts solgt til RiverRock

Stor interesse for kabinebåde

Ny motorbåd er en genfødsel af klassiker