Øresund på Langs til august

Lørdag den 10. august 2019 mødes klassiske spidsgattere, 12-meterbåde og skærgårdskrydsere med tremastede skonnerter, tomastede galeaser og sprydstagejoller til en stor kapsejlads på Øresund, Øresund på Langs

Det er anden gang i nyere tid Øresund bliver fyldt med flotte gamle træskibe og klassiske sejlbåde og joller til fælles kapsejlads. Kapsejladsen er en unik mulighed for at opleve de traditionelle og klassiske fartøjer dyste i forskellige løb og klasser i sundet. Sidste år var første gang kapsejladsen blev afholdt og blev en stor succes med 35 fartøjer og næsten 200 deltagere samt stor præmieuddelingsfest i Hal16

Starten går ud for Tuborg Havn. Afhængig af vejr og vind lægger løbskomiteen en rute op igennem Sundet, eventuelt med Hveen om bagbord og med mål lidt syd for Helsingør.
En kort bane vil blive etableret for de fartøjer som ønsker dette. Den vil nok gå fra Rungsted til Snekkersten, men endelig beslutning er ikke truffet endnu.

Efter kapsejladsen mødes alle fartøjer og besætninger i Helsingør havn igen til præmieuddeling og fest i de gamle værftshaller. Helsingør havn nedenfor Kronborg, Museet for Søfart og Kulturværftet bliver fyldt med skønne skuder, lakerede master og glade søfolk og kapsejlere efter kapsejladsen. Der bliver flere aktiviteter og masser at opleve for byens borgere.

Kapsejladsen arrangeres af Foreningen Maritimt Værksted Hal16, Helsingør i samarbejde med Træskibs Sammenslutningen (TS) og Kjøbenhavnske Træsejlere og er åben for alle klassiske træskibe, -både og -joller. Der forventes mellem 35 og 50 fartøjer i alle klasser med besætninger på mellem 3 og 20 personer, og vi vil i år søge at udvide sejladsen således at klassiske fartøjer fra Raa og den såkaldte 12m-klasse også inviteres til at deltage i sejladsen.

Tilmelding
Tilmelding sker ved udfyldelse af en tilmeldingsformular, som du finder her.
Tilmeldingen er først gyldig ved indsendelse af både betaling og tilmeldingsoplysninger.

Hvad og hvor

  • Kapsejladsen Øresund på Langs finder i år sted lørdag d. 10. august 2019.
  • Starten går ud for Tuborg Havn i København med mållinje ud for Helsingør. Fest og havneaktiviteter løber af stablen i Helsingør lørdag aften.
En kort bane vil blive etableret for de fartøjer som ønsker dette. Den vil nok gå fra Rungsted til Snekkersten, men endelig beslutning er ikke truffet endnu.
  • Nærmere information følger på Hal 16s facebookside her.


Seneste nyheder

Hobie 16 Spi - for første gang et DS-DM

AC36: Harken hoppet med om bord

EM for 12mR i Skagen nærmer sig






Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout