World Cup: Øv-dag for de danske sejlere

Lørdagens Medal Races blev ikke helt som mange måske havde håbet på, men derimod nogle kostbare nogle af slagsen, da både Ida & Marie i deres 49erFX, samt Allan og Katja i Nacra 17 sejlede sig længere ned af resultatlisten.
Det var endnu en dag med meget let vind i Genoa, og jeg syntes godt man kan tillade sig at stille spørgsmålet om det var helt fair at gennemfører sejladser i så lidt og så springende vind. I den ene 49erFX start, som blev en generel tilbagekaldelse, der drejede vinden hele 60 grader! Bestemt ikke nemme forhold.

Lige ved og næsten
De kom aldrig rigtigt fri på første opkryds og rundede toppen som 9'er. Senere rykkede de lidt frem - og lå stadig til sølv ind på sidste lænser. Her mistede de dog et par pladser igen - og gik i mål som 9'er, sølle to point fra en bronzemedalje.
Ærgerlig finalesejlads for danskerne, der ellers har vist fine resultater gennem stævnet i den løje luft - hvilket tegner lovende frem mod ét af sæsonens højdepunkter, EM midt i maj.

Første Medal Race
I Nacra 17 sluttede Allan Nørregaard og Katja Salskov-Iversen som nummer seks i deres første Medal Race nogensinde. Det kostede i den samlede stilling, hvor det nydannede team sluttede som nummer 10.

I dag søndag slutter stævnet med Medal Race i bl.a. Laser Radial - hvor Anne-Marie Rindom til OL ligger samlet nummer tre. Lørdag lykkedes det arrangørerne at gennemføre to Radial-sejladser i den lette luft. Rindom blev noteret for en trist 17'er og en 7'er, hun har tre point til sølvet og syv point op til guldet. Rindom har endnu en gang bevist at hun er med helt fremme og kæmper om medaljer. Ubetinget Sejlerlandsholdets mest stabile lige for tiden.

Følg Anne-Marie Rindoms Medal Race Live, fra kl. 11 her på Bådmagasinet












Produktnyt

Rindom i klar EM-føring før finaledag

Tager du ansvar for sikkerheden, skipper?

Ligastart med nye både og nye regler

Anne-Marie Rindom har kurs mod EM-guld