Radich gav 32 sydfynske sejlere en herlig lørdag

Jesper Radich styrede med kyndig hånd 32 sejlere igennem en træningslørdag i J/70. Lørdagens sejladser er en del af træningsfællesskabet mellem Skolerne i Oure og Thurø Sejlklub

Træningsfællesskabet mellem Skolerne i Oure og Thurø Sejlklub er en succes. 32 forventningsfulde J/70 sejlere var lørdag klar til træning under kyndig ledelse af prof. sejler Jesper Radich, som er en del af Skolerne i Oure’s trænerteam. Træningslørdagen var en det af det Sydfynske J/70 samarbejde mellem Oure Skolerne og Thurø Sejlklub.

Kongevejr!
Med 3-8 sekundmeter og blå himmel, blev formiddagen brugt til forskellige træningsøvelser hvor især starter var i fokus. Om eftermiddagen blev der sejlet en lille miniturnering i de syv J/70’ere. På podiepladserne endte de tre 1. divisionsmandskaber fra Svendborg, Thurø og Vejle i nævnte rækkefølge.

radich 2 img 9601 web
Ingen træning uden teori. Jesper Radich udlægger teksten. Foto: Jesper Henriksen/Oure højskole


Tune Up-stævne d. 27.april
Næste større arrangement er Tune-Up stævnet lørdag den 27. april, hvor også standeren bliver hejst i Thurø Sejlklub. 10 ligamandskaber, stiller til start: to tyske ligamandskaber, Thurø Pirates reserverne og Oure Sejlgymnasium stiller til start på Thurø, i seks J/70ere. Søndag den 28. fortsættes med træning mellem flere af de hold som stiller til start i Tune-Up.












Produktnyt

GB Easter regatta – i let luft

Danmark Rundt: Alene i kajak

Gense Rindoms 'Guld-Medal-Race' - opdateret