’Hugo Boss’ måtte også udgå

Hogo Boss blev det sjette "offer" for det hårde vejr i starten af årets Transat Jacques Vabre sejlads.

Gennem en del timer forsøgte besætningen på Hugo Boss, Alex Thomson og Guillermo Altadill at udbedre skader på båden, men måtte alligevel træffe den tunge beslutning at gå i havn i Vigo, Nordspanien, for at se om deres tekniske team kan få løst problemerne. De taler om, at de vil fortsætte, hvis det lykkes.

I meddelelsen om haveriet undgås omhyggeligt at omtale, hvad problemet konkret er, og det leder uundgåeligt til spørgsmålet, hvorvidt det er det nye foil-system på monohull bådene, som skaber problemer. Det var første gang, at det skulle testes under en kapsejlads.

Alex Thomson & Guillermo Altadill startede den 5400 sømil lange Transat Jacque Vabres fra Le Havre I Frankrig til Itajai i Brazil søndag den 25. oktober, og Alex og Guillermo deltager med den helt nye Hugo Boss båd, som blev søsat i september i år, og som de planlægger at sejle Vendee Globe med i 2016.

Vendee Globe starter den 6. november 2016 og er jorden rundt non-stop. På nuværende tidspunkt er tilmeldt 27 både, som er det maksimale antal i sejladsen, og de fleste af disse deltager i årets Transat Jacques Vabre.

I år stillede fem af IMOCA 60’erne op med de nye foils for første gang i en kapsejlads, og nu er tre af dem altså udgået, kun få dage inde i sejladsen.

Man skal huske, at mange af de type IMOCA 60’ere blandt andet stiller op i Transat Jacques Vabre, da det er er en god mulighed for få testet både og mandskab, inden der i 2016 skal sejles Vendee Globe.

Transat Jacgues Vabre starter netop i det europæiske efterår, som er kendt for at der kan være kraftige storme i Atlanterhavet, og det er en af de ting som gør sejladsen særlig velegnet for de både som skal sejle Vendee Globe, idet de jo blandt andet skal igennem hele sydhavet.

Kigger man på historien i Transat Jacques Vabre, så er det en sejlads, hvor der ofte kan være relativt mange både som udgår i den første del af sejladsen. I 2013 udgik 6 både, og i 2011 blev sejladsen udsat i 74 timer på grund af storm, og da feltet kom afsted, så endte det med at 15 ud af 35 både udgik.







Kort Nyt

Kom med om bord på en Swan 98 - se video

★ Interview & Portræt

★ Interview, Ib Kunøe: Om bord hos Mr. X-Yachts

Motor

Princess Yacht X95 på vandet

Bådudstillinger

Copenhagen Boat Show 2020 aflyses - vender stærkt tilbage næste...

Sejlsportsliga

Sejlsportsligaen starter sæson nu!

★ Test af sejlbåde

★ Utzon Spidsgatter: Nuttede ”Snuller” - en præmiesluger

Kort Nyt

Brand om bord: Overlæge peger på fire årsager

Kapsejlads

Ny sejlads: ”Af kærlighed til sejlsporten”





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Princess Yacht X95 på vandet

Fairline Yachts solgt til RiverRock

Stor interesse for kabinebåde

Ny motorbåd er en genfødsel af klassiker