fbpx

Sommer tips

Sommerferien skal være et kompromis mellem familiens ønsker. Distancer, modvind eller medvind og bølgehøjder bør være med i beslutningerne om dagens mål. Og så skal skipper ikke mindst være klar til at ændre dagens mål fra en fjern havn til en nærmere havn, der måske ligger i medvind og i modsat retning af det planlagte mål. Én ting er nemlig sikker: En alternativ ”nødhavn” er lige så spændende som den planlagte havn.

Hvorhen går turen?
Nogle tursejlere går efter et nyt område hvert år, mens andre opsøger de kendte steder. Begge måder er udmærkede.
Et gammelt mundheld siger ”Kryds ud giver kryds hjem”, altså modvind på udturen giver modvind på hjemturen. Det er overtro, men kan du vælge at starte i medvind, så går første dag i al fald bekvemt.
Tilføjet af en sejler, Niels: ”Og hvis sejlene eller vindspejlet så skygger for solen, må man alligevel vælge en anden kurs.”

Vejrmeldinger hver dag
Mange sejlere har tv om bord. På tv er vejrmeldingerne overbevisende, når man ser skyerne på radarfilmen. Men tv’s vindstyrker er ofte undervurderede, for de er beregnet til land, hvor vinden bremses af landskabet. På åbent vand er vinden gerne et par m/sek. kraftigere. Mest pålidelig er en rigtig farvandsudsigt.
Den almindelige vejrmelding på radio er flyttet fra langbølge til mellembølge på 1062 kHz, til de gamle tider:
06.45 – 08.45 – 11.45 – 17.45 – 22.45.
På mobiltelefon kan du høre vejrmelding på bånd døgnet rundt på nummer 1853.

Undgå mågeklatter
Børn elsker at fodre ænder. Men undgå at lokke måger til, for de vil takke for maden med vild skrigen og mågeklatter på båden.

Gummibåd i havn
• Børn elsker gummibåde, men de må ikke fræse rundt med påhængsmotor i havnen. Støjen er irriterende for andre, og bølger kunne vælte en kande kogende vand i en båd.
• Føreren af en gummibåd skal kunne søvejsreglerne, også børn, eller de skal være under tæt opsyn af en voksen. I nogle lande skal føreren af gummibåd med påhængsmotor have duelighedsbevis.
• Gummibåd eller slæbejolle må ifølge standard havnereglement ikke fortøjes ved moderskibet, men bør tages om bord eller fortøjes et andet sted. I al fald må gummibåd eller jolle ikke tage plads op for andre både.
• Dumt: Nogle tursejlere bruger det egoistiske trick at fortøje gummibåden langskibs i betydningen: ”Jeg vil ikke have andre både fortøjet udenpå”. Men det bestemmer havnefogeden, ikke egoisten.

Grill er sommerhygge
Feriehygge ved havnens grill. I den tætpakkede havn må grill ikke bruges om bord eller på træbroer, for så dækker forsikringer ikke. Brug havnens grillplads som her.

Havnepenge på havnekontor
I dag skal man i næsten alle havne henvende sig på havnekontoret og betale. Det gælder især i tyske havne samt i de fleste danske og svenske. Så får man et mærke at klæbe eller binde på bådens forpulpit. Senere går havnefogeden en runde og tjekker at alle har betalt.
Nogle havne truer med dobbelte havnepenge, hvis man har glemt at betale. Men det kan sjældent gennemføres, for nogle både er måske lige ankommet og har ikke nået havnekontorets åbningstid. Havnepenge betales normalt efter bådlængde, og få steder efter bådbredde. I Tyskland regnes ”bådlængde” inkl. evt. bovspryd, stævnanker og påhængsmotor agter.

Beskyt mod solen
Kasketskyggen dækker øjnene og sparer også en skoldet næse. Bøllehatten oven på passer på ørerne. Tilsammen giver de den bedste solbeskyttelse.

Båden fra Ecuador i Røsnæs
For år tilbage kom to sejlbåde til Røsnæs havn. Den ene var fra Ærøskøbing. Den anden havde et mystisk flag, som var vandret stribet gult, grønt og rødt, men uden navn eller hjemmehavn.
Havnefogeden slog op i en flagbog og fandt, at flaget vistnok var ecuadoriansk. Her var striberne godt nok ikke lige så brede, men det var nok en sjuskefejl. I al fald tilkaldte havnefogeden tolderne til den mystiske båd. Børn fra den danske båd legede med børn fra den ecuadorianske, og forstod hinanden på et mystisk, syngende sprog. De strenge toldere kom og gik om bord. Kort efter gik de grinende i land. Båden var ikke fra Ecuador, men fra Ærø og førte Ærøs flag. Og børnene snakkede fynsk.
Båden burde have haft navn og hjemmehavn, så havnefoged og toldere kunne have sparet ulejligheden. Og strengt taget må en dansk båd kun føre dansk flag på nationalflagets plads. I dag kan det gul, grøn, røde flag også være fra Litauen, som siden 1989 har samme flag som Ærø. Ved Ærø kan man møde både, der fører det gamle flag fra 1600-tallet.
Det er almindeligt, at tursejlere på Ærø køber et ærøsk gæsteflag, der sættes under salingen, så hjemmehavnen kan blive imponeret.

Nem fortøjning og ombordstigning

Fortøj efter bådlængde
Nogle danske og tyske havne har skilte på bådebroerne om at de er til både f.eks. under 9 m, 9-12 m og over 12 m. Når det respekteres, er der bedre plads til alle.
I tyske feriehavne kan gæstepladsers længde og pris stå på bådebroerne. Hvis en båd på 8 m fortøjer på en 16 m plads, kommer båden til at betale for 16 m længde.

Erfarne kan binde pælestik
En sejler skældte ud, fordi naboen havde lagt sin agterfortøjning oven på den første sejlers fortøjning med splejset øje.
Men ingen har eneret til en fortøjningspæl, og det er meget upraktisk, hvis dine agterfortøjningerne har et splejset øje om pælen. Næste båd vil lægge sin fortøjning oven på din. Når du skal ud, er det måske svært at få det splejsede øje fri, hvis det blæser og der er hårdt træk på naboens fortøjning.
Mærkelig nok sælges mange nye både med fortøjninger, der i bedste mening har splejsede øjer. Har du øjesplejsninger, så lav dem om til slyngestik. Så løsnes fortøjningen ved at trække den lange ende igennem. Bedst er det at binde pælestik. Kommer der senere flere fortøjninger over samme pæl, skal pælestikket bare løses, så er du fri.

Erfarne bruger spring
Ved fortøjning langskibs sættes en fortøjning fremad og en fortøjning agterud.
• Den erfarne sejler sætter også to ”spring”: Et forspring fra stævnen og agterud på kajen, samt et agterspring fra hækken og forefter på kajen. Fortøjer du uden på en anden båd, bruges samme fortøjnings teknik med forspring og agterspring.
Så ligger båden næsten urokkeligt, og den kan teoretisk set nøjes med én eneste fender på midten. At fortøje uden spring røber en begynder.
I trængsel på Læsø fortøjede vi langskibs uden på fire andre både, og den inderste bådejer kikkede surt til os. Så kom en temmelig stor sejlbåd og lagde sig yderst og gjorde korrekt fast til os med for- og agterfortøjning samt for- og agterspring.
Den inderste bådejer, en svensker, råbte at den yderste båd skulle føre fortøjninger i land, men det kunne skipperen og vi ikke se nogen grund til. Der var kun lovet svag vind, og en line i land ville kun være effektiv, hvis den blev ført hen over adskillige sagesløse både. Men da vi kravlede i land og passerede den inderste svenske motorsejler, kunne vi se at han ikke havde sat spring, kun en fortøjning i hver ende. Hans båd og dermed hele rækken svajede derfor noget frem og tilbage, og han måtte have 5-6 fendere ind mod kajen, fordi trykpunktet hele tiden ændrede sig.

Gå frem i springet
Ligger en båd uden bovpropel langskibs ved en kaj, og der er pålandsvind ved afsejling, så kommer båden alligevel let ud ved at ”gå frem i springet”:
• Sæt mange tykke fendere i stævnen ind mod broen. Læg forspringet om en pæl eller gennem en ring i land og tilbage til båden, så det kan hales hjem uden at gå i land. Fjern alle fortøjninger undtagen forspringet. Kør frem på motoren med rorbladet drejet 45 grader ind mod kajen. Så svinger agterskibet ud, mens stævnen presses ind mod kajen. Vær evt. klar med en ekstra fender forude. Når agterskibet er svinget ud og fri af både agterude, skifter du til bak og sejler hurtigt baglæns ud. Forspringet slækker op og kan hales ind. Det er nemmere end du tror, og tilskuere på kajen er antagelig imponerede.

Erfarne krydser fortøjninger
På en pæleplads skal agterfortøjningerne krydses, så styrbord fortøjning går til bagbord pæl og bagbord fortøjning til styrbord pæl. Det hindrer bådens agterskib i at drive til siden.
Med to parallelle (ikke krydsede) agterfortøjninger vil sidevind presse båden ind mod nabobåden, så fenderne trykkes hårdt. Dette er en typisk begynderfejl.
Spidsgattede både kan ikke krydse fortøjningerne med fordel, men til gengæld er agterfortøjningerne i V-form, der virker næsten lige så godt.
I nogle få havne krydser et flertal af bådejere ikke agterfortøjningerne. Det går nogenlunde godt, for så driver alle både samme vej i sidevind, og ingen ramler sammen – før en båd skal ud eller ind.
Sov sødt.
• Knirker fenderne mod nabobåd eller kaj? Hæld lidt almindelig, miljøvenlig opvaskemiddel på dem. Det smører og skader ikke.
• Knirker forfortøjninger i klysset, så giv dem sulfo. Eller vikl en gammel klud eller avis om. Bind avisen fast, ellers flagrer den sønderslidt rundt.

Lavvande i havnen?
Ved afsejling står båden måske på bunden, for det er blevet lavvande. Det er sjældent et problem for en sejlbåd på pæleplads: Læg agterfortøjningerne om skødespillene og drej rundt på håndtagene. Så trækker du forbavsende let båden baglæns ud. Som regel er der dybere uden for pælene.

Tyskere hjælper altid
Anløber du en feriehavn med tyske både, vil den nærmeste tysker komme og tage mod dine fortøjninger. Det kan være rart, hvis der er stærk sidevind eller broen er meget lav eller høj. Tyskerne hjælper, selv om du ikke er i vanskeligheder. Det er bare god tysk skik.
• Når en tysk båd kommer ind, så gå hen og tag imod fortøjningerne. Tag selvfølgelig også imod danske bådes fortøjninger. Det kan blive god dansk skik i stedet for at sidde og glo og håbe, at noget går galt.
• Ulempe: Nogle gange smider den tyske frau på fordækket en våd fortøjning i hovedet på dig fra stor afstand i stedet for at vente til hun kan række fortøjningen direkte i din hånd.
• Når du har fat i en forfortøjning fra en ankommende båd, så træk straks fortøjningen mod luv mod vinden, så bådens stævn ikke driver af. Er der meget hård sidevind, så slå fortøjningen en gang om en pæl eller stik den gennem et øje, ellers kan du måske ikke holde bådens træk.
• Tyskere hilser på alle, de møder på broen, med et ”n’Tag” (Guten Tag), ”Morgen”, ”Abend” eller ”Moin”. Hils igen på dansk, du behøver ikke at tale tysk.

Kom lettere om bord
Det kan være svært at komme fra borde og om bord igen. Mange bådebroer, især flydebroer, er for lave, eller rettere bådene er blevet for høje. Anskaf en lille plast- eller aluminiumsskammel eller -stige, som kan fires ned på broen. Eller en lille landgangsstige til montering under forpulpitten.
Du kan også bruge en omvendt pøs, der placeres med bunden opad på broen. Pøsen må ikke have opstående øjer til hanken, for så kan den ikke fungere som trappe, og du kan heller ikke sidde på den som toilet.
• En lille dreng skulle om bord i forældrenes båd. Men han kunne kun lige nå at røre forpulpitten med fingerspidserne, så han kunne ikke trække båden til sig.
• Løsning: Han gav båden et skub, så den gled ud fra broen. Da fortøjningerne strammede op, fjedrede båden tilbage og kom tættere på broen. Så kunne han få fat og klatre over.
• En voksen kan træde ud midt på en af forfortøjningerne, samtidig med at han/hun holder fast i prædikestolen. Så trækkes båden nærmere broen, og små ben kan komme om bord.
• Pas på. De små ben skal træde ud på båden, mens den bevæger sig ind mod broen, ikke når den er på vej ud igen.










★ Tursejlads

★ Undgå grundstødning på sommerturen

Kapsejlads

EM amok - hele fire nye starter denne uge

Kapsejlads

29erEM: Ups- and downs i udfordrende vindforhold

★ Interview & Portræt

★ De sejler året rundt, de er Happymoms

Kort nyt

4,4 millioner besøgte Stockholms skærgård

Kort nyt

Så er Visens Skib tager ud på sidste turné





Udvalgte artikler *

Hvorfor lære at sejle?

Mikroeventyr er hot – skal du med?

Ny båd til sommer?