Chr.Rasmussen, 39 årig Hellerup-sejler, coach for de russiske Ynglinge-sejlere, som i sidste uge rykkede op på 1. pladsen på Verdensranglisten.
Den forhenværende danske topsejler og kapsejladscoach Christian Rasmussen kan nu også kalde sig sejlmager og chef for ”Christian-Rasmussen-Sejl”. Udover at sy sejl til de unge russiske Ynglinge sejlere, er han også agent i Danmark for et polsk sejlloft Vector Sails.
Chr. Rasmussen siger til Bådmagasinet: ”Som både kap- og familiesejler, har jeg oplevet, hvor svært det kan være at finde gode kvalitetssejl til en rimelig pris. Derfor blev jeg meget begejstret, da jeg prøvede Vector Sails.
Jeg er international topsejler og coach, men også familiefar med en Knarr og en Wayfarer. Og som agent for Vector Sails er jeg glad for at kunne tilbyde disse sejl til danske sejlere, der både har sans for kvalitet og økonomi”, siger han.
Sejlene er produceret i Polen hvor produktionsomkostningerne er væsentligt lavere end i Danmark. Det kan betyde en besparelse på op til 40% på et sejl. Sejlene er computerdesignede og sejldugen er af den bedste kvalitet fra Contender Holland og Dimension/Polyant Tyskland.
Christian-Rasmussen-Sejl leverer sejl i alle størrelser og til alle bådtyper. Udover storsejl, fok, genua, spiler og asymmetrisk spiler, kan Christian-Rasmussen-Sejl også tilbyde bom og cockpitpresenninger. Hos Vector Sails har man desuden erfaring i at levere sejl til gamle træskibe.
Christian Rasmussen har lige oplevet den glæde, at hans ”piger”, de russiske Ynglinge-sejlere, med Ekaterina Skudina ved roret, er rykket op som nr. 1 på Verdensranglisten efter han har været deres personlige coach i halvandet år. I den tid er det blevet til et EM og en bronze til For-OL for de russiske piger.
Tidligere var Christian landstræner for de tyske Starbåde og Ynglinge i 6 år. Det blev til et EM-guld i Star og EM guld og sølv i Yngling plus et par VM-sølvmedaljer. Endnu tidligere var han i fem år ansat som sejllærer på Oure Idræts Efter- og Højskole.
Christian Rasmussen er selv verdensmester i H-båd og Yngling, europamester og VM bronze i Starbåd, Hans første internationale top-resultat var VM sølv i Optimistjoll i 1982, da han var 13 år. Christian Rasmussen er 39 år og bor i Hellerup, hvor han har sejlloft oven på sin bolig.
Indtast dit navn og din e-mail adresse nedenfor og klikke på 'Send login', så får du dit login med det samme i din mailbox. Dette kan du efterfølgende ændre til noget, du nemmere kan huske.
Dit navn:
E-mail adresse:
Har du glemt dit login ?
Indtast din e-mail adresse ovenfor og klik på 'Send login', så får du en mail indenfor få minutter.