I midten af februar bliver en brintdrevet påhængsmotor baseret på Yamahas flagskibs 5,6L 450 hk V8-model udstillet på Miami International Boat Show i USA.
I en pressemeddelelse skriver Yamaha Motor at de vandtætte marineprodukter kræver mere energi til fremdrift end landkøretøjer, og for at opnå CO2-neutralitet vil virksomheden forske og udvikle inden for flere forskellige kategorier.
Den flerstrengede tilgang omfatter foruden helelektriske løsninger også brintmotorer, kulstofneutrale syntetiske brændstoffer og brændselsceller.
Yamaha Motor har sat et virksomhedsomfattende miljømål om at opnå CO2-neutralitet i Scope 3-emissioner inden 2050. For at skabe en mere bæredygtig verden vil virksomheden fortsætte med at fremme forskning og udvikling af teknologier, der bidrager til bæredygtighed.
For yderligere oplysninger om den brintdrevne prototype må vi vente til bådshowet i Miami, hvor Yamaha Motor afslører detaljerne. Miami International Boat Show er en af verdens største bådmesser, som bliver afholdt fra den 14. til den 18. februar 2024 i Miami, Florida, USA.