fbpx

Drømmesejr til Groupama

Inkluder i Newsletter: Ja

Resultat, etapen Lissabon-Lorient (næst sidste etape): 1, Groupama. 2, Camper. 3, Puma. 4. Abu Dhabi. Femte- og sjettepladsen går til Telefonica eller Sanya, begge stadig på havet her fredag aften.

Afgørende etape?

Flere af de mere erfarne Volvo Ocean Race-kendere nikkede mod de forsvindende VO70'ere, da de forlod Lissabon og sagde: "Nu afgøres dette Volvo Ocean Race. Dette bliver den afgørende etape". Og meget tyder på at det blev netop sådan, selv om intet er afgjort før den fede dame synger, eller hvordan det nu er. Især risikoen for havari er stadig til stede, og de 23 point kan hurtig blive ædt op, hvis Groupama må udgå af sidste etape til Galway. 

"Two hands..."

Men ellers er det svært at få øje på hvad som skal stoppe franskmændene. "I am waiting to have two hands on the trophy", sagde Franck Cammas da han kom i land, med sit meget karakteristiske fransk-engelsk.

Read: "Bittersød følelse"

Ken Read, som med sit Puma-team har været virkelig velsejlende i den sidste del af racet, og som har været en meget reel kandidat til sejren, kom altså ind som nummer tre, slået af Camper på det sidste, afgørende stræk. "Det er bittersød følelse" sagde han. "Fint at være på podiet igen, men jeg kan ikke lade være med at tænke at sejren i dette Volvo Ocean Race netop gled ud af hænderne på os. Jeg håber jeg tager fejl, og vi vil ikke sige endnu at er en kamp om andenpladsen...men nu bliver det meget svært at vinde".

50 knob og pedalen i bund

Camper fik altså andenpladsen på etapen, efter at Puma lavede en dyr taktisk fejl i spurten. "Vi blev ved med at trykke den af, selv om det blæste 50 knob. Det var et kick, men meget, meget hårdt, og svært at klare i mere end 48 timer", sagde rorsmand Rob Salthouse.

Se film her!

Abi Dhabi kom ind til Lorient som nummer fire, og her fredag aften er Telefonica og Sanya stadig på havet. Hvem af dem som når først i havn er usikkert, men den store betydning får det næppe. Og jo, her til sidst:  I skal lige se hvor brutalt det går til, når en VO70 sejles i rigtig hårdt vejr - selv verdens bedste storbåd-sejlere kan ikke kontrollere bæstet. Check lige filmen her fra Camper, hvor skipper Chris Nicholson bliver blæst væk fra roret...









Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet





Udvalgte artikler *