fbpx

Vendée Globe: Pieter Heerema i mål

Inkluder i Newsletter: Ja

Det lykkedes hollandske Pieter Heerema at gå i mål i går aftes klokken 21.26. Den 65 årige sejler var 116 dage, 9 timer, 24 minutter og 12 sekunder om at gennemføre Vendée Globe. Pieter Heerema har sejlet 29.747 sømil med en gennemsnitsfart på 10.65 knob.

Mål

En glad Pieter Heerema. Foto: Jean-Marie Liot / Vendée Globe.

Han er i øvrigt den første hollænder, der har gennemført Vendée Globe. Efter at have passeret målstregen måtte han vente på, at tidevandet igen skulle stige, så han kunne sejle det sidste stykke ind til land. Mange tusinder af tilskuere, venner og familie stod klar til at byde Pieter Heerema velkommen hjem, da han sejlede ind i kanalen i morges.

"Det har uden tvivl været meget svært flere gange undervejs. De tekniske nedbrud taler naturligvis for sig selv. Men at føle og se støtte fra andre mennesker, mennesker på Facebook man ikke kender - nogle der støttede mig selvom, jeg ikke var den hurtigste. Det gav mig styrke til at fortsætte og komme i mål", fortæller Pieter Heerema, da han igen kom på fast grund. Et af problemerne var Pieter Heeremas rygproblemer, der især drillede i starten af sejladen. Smerter der gjorde det vanskelig at løse alle opgavene om bord tilfredsstillende. Heldigvis blev problemerne mindre med tiden.

PieterH

På vej ind i kanalen med det hollandske flag om bord.

Pieter Heeremas båd "No Way Back" er bygget efter samme konstruktion som de nyeste IMOCA60 både, og han har et af feltets mest potente både. Heeremas båd har et skrog som er magen til 'Safran' og 'Banque Populaire'. Armel Le Cléac'h vandt som jo bekendt Vendée Globe med båden 'Banque Populaire'. Det var spændende at se, hvordan en 'amatør' som Heerema ville håndtere en sådan båd. Det viste hurtigt, at tempoet var noget anderledes end hos de mere 'professionelle' sejlere. Efter den første uge var Heerema næsten 1.000 sømil bag de førerende, som på daværende tidspunkt havde sejlet cirka 2.500 sømil. Men det er flot bare at gennemføre Vendée Globe!

Pieter Heerema siger selv på spørgsmålet, om han tager en Vendée Globe mere? "Jeg er her ikke om fire år, når starten til den næste udgave går. Jeg er 65 år nu, jeg har gjort det. Jeg har gennemført Vendée Globe. Nu vil jeg sælge båden. Sejlsporten er mit liv, og jeg har lagt andre planer".

Sidste Vendée Globe båd, der mangler at komme i mål, er franske Sébastien Destremaus. Han ligger og krydser sydvest for Azorene og har godt 1.700 sømil igen. Man forventer, at han går i mål om en uges tid.




Seneste nyheder





Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord





Udvalgte artikler *