Bådmagasinets billedgalleri

Limfjorden del 2

18-06-2004 15:19 Christina18 Jun 2004 13:19 - Anders Høgh Post
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Sejlads langs grønne græsskrænter og marker mod Fur, den anden af Limfjordens kønneste øer. Her bør man leje cykler og knokle op og ned mellem bakker og marker. Fra skrænterne mod nord er der udsigt over Livø Bredning med Livø.
På nordkysten foran skrænterne ligger Rødstenen, en stor sandsten kittet sammen af rust. Der er også fantastiske klinter af lyst ler med bølgende striber af grå vulkansk aske. Svenskehulen hedder et dybt hul, der er gravet ind i skrænten af svenske krigsfanger i 1600-tallet. Man troede at de grå striber var kul, der kunne udnyttes.
Moler (udtales molér) er en meget let type ler, der tidligere brugtes til isolering og i dag til kattegrus og opsugning af spildolie. Skrænterne rummer mange forsteninger af fortidsdyr.
Glyngøre med sit tydelige rød- og hvidstribede fyr på molen er tidligere fiskerihavn med færge til Nykøbing Mors. Nu er der en stor, fin lystbådehavn med mange gæstepladser og et hyggeligt klubhus. Der er pizzeria og røgeri på havnen.
Glyngøre sild måtte vi have, men kun en enkelt dåse kunne vi finde mellem andre fabrikater sild i supermarkedet. Til gengæld var der også en Glyngøre vin. Og så snakkede de på havnen om ”højtalermandens” kæmpe-store X-73 sejlbåd, der ikke kunne gå under den 26 m høje Sallingsundbro, men måtte nord om Mors, hvis den ville vestpå i Limfjorden. Han var da tovlig.
Nykøbing Mors har Danmarks grimmeste pynt med antenner og trådhegn helt ud i vandkanten. Kik den anden vej. Havnen er stor og har god plads, og i byen er der masser af butikker.
Sagnet siger om øen Mors, at da Vorherre ville skabe Jylland lavede han først en model. Den nænnede han ikke at kaste bort, så han placerede den i Limfjorden, hvor der netop var plads til Mors.

Sælernes odde
Det er en flot sejltur ad Salling Sund under broen med skovskrænter og smuk natur. På sydøstsiden ligger den store ankerbugt Lysen Bredning og Harre Vig. Vi fortsatte forbi den lumske Jegind Tap, et tyndt rev som går en sømil ud i det 1,5 sømil brede farvand. Man skal øst om den røde bøje yderst på revet.
På Bradser Odde på det nordøstlige Venø er man sikker på at se sæler ligge. I roligt vejr ser man også hoveder af svømmende sæler.
Struer er den største lystbådehavn i Limfjorden. Bedst er den vestligste del med egen indsejling og bådebroer tæt ved klubhuse og baderum. Ældste del af lystbådehavnen har fælles indsejling med den øde trafikhavn. Det er lidt tættere på byen, men bådebroerne virker kedelige.
Struer blev Holstebros trafikhavn midt i 1800-tallet efter at det blev muligt at sejle gennem Aggertangen til Vesterhavet.
På havnen står en bronzestatue af en pige med en måge. Hun ser mod den norske venskabsby Sarpsborg, som fik en skibsladning mad fra Struer lige ved slutningen af 2. verdenskrig.
Struer har gågader og butikker, og med jernbanestation lige ved havnen er det et praktisk sted at skifte besætning.
Fra Struer sejlede vi gennem den 180 m smalle Snævring ved Venøs sydspids, hvor en lille færge piler frem og tilbage. Der er 14 m dybt og strøm i Snævringen, og det har sælerne regnet ud. Vi så hovedet af en sæl, der lurede på at fisk skulle komme forbi med strømmen.
Vi nærmede os Venø havn og kunne på afstand ikke finde de vigtige indsejlings-bøjer. De var små, kun 40 cm høje, men så store ud i søkortet. Følg båkelinjen præcist til den meget smalle indsejling, og pas på, der er lavt ved nordre molehoved.
Den meget lille, hyggelige havn ligger ved landsbyen, men er udsat med fremherskende vestenvind, som demonstreres af forblæste træer ved havnen. Anløb i hård pålandsvind frarådes.
Ved havnen er der kro og kiosker. Venø er egnet til trave- eller cykelture i det bakkede landskab. Danmarks mindste kirke på 4,2 x 10 m ligger ad vejen lidt sydøst for havnen. På den nordlige del af øen mellem bakker residerer masser af skrigende fugle i moserne samt Christian Kjær og Janni Spies på det tørre.




Ud mod Vesterhavet
Oddesund broen er sidste hindring før Nissum Bredning ud mod Vesterhavet. Der kan være en del strøm i det smalle, dybe Oddesund, og efter en storm undertiden så meget, at sejlads er farlig og broen ikke lukker op. Det sker dog sjældent om sommeren, og vi passerede i ganske svag strøm.
Ved indsejlingen til Lem Vig kunne vi ikke finde den midtfarvandsbøje, der skulle være. Men der lå et mindre arbejdsskib, som for vores skyld løftede bøjen højt op over skibet et minut, så vi kunne se den.
Tak! De var ved at reparere den.
Vi sejlede forbi marinaen og mod selve Lemvig havn. Byen ser på afstand gammel-dags ud med et højt kirkespir ragende over en klynge hustage som på gamle malerier. Havnens store lystbådeafdeling havde tomme bådpladser og ensomme pæle, altså masser af plads. Men der var sandet til, og pælene var rådne, så vi fortøjede langskibs mellem andre gæstebåde ved kajen med parkeringsplads og trafik. Vi gik på indkøb i den hyggelige by med den store kirke, som inspirerede til tegneserien ”Livets gang i Lidenlund”.
Normalt fortøjer vi helst ved en by og ikke i en fjern marina. Men her blev biler og støj og en snavset kaj for meget, så vi sejlede ud til Lemvig Marina. Den har den flotteste udsigt over vigen, og der var ganske hyggeligt. Der var et udmærket minimarked ved havnen og campingpladsen.
Vi tog det sidste stræk over Nissum Bredning og ad den krumme sejlrende med lidt strøm mellem sandgrunde til Thyborøn. Det er en kæmpestor fiskerihavn med trawlere, skorstene og industri, men de to nordligste bassiner er til lystbåde om sommeren. Her ligger lystbåde langskibs ved kajerne, og Vesterhavet skyller ind mod sandstranden bag molerne. En gang lå jeg indeblæst med vestlig kuling, og en stor del af sandstranden blæste ind over havnen, så der var sandbanker i båden.
Thyborøn er et mål i sig selv som sidste havn før Vesterhavet eller Nordsøen, og der er en speciel stemning i lystbådebassinet ved de gamle fiskepakhuse. Men byen er temmelig kedelig med trawlbinderier, motorfabrikker og udstyr til fiskeflåden, og lange villaveje. På sandstranden ligger gamle tyske betonbunkere skævt, men alligevel solide og stabile som minde om sidste krig - og som et sted, man sætter sig med madkurv og badetøj. En af bunkerne er åben som et lille museum indeklemt under tyk, fugtig beton.
Der er to store bygninger mellem byen og klitrækkerne, Jyllandsakvariet og et kæmpemæssigt firkantet og dominerende Kystcenter (oplevelsescenter mest for børn), adgang 75 kr.
2-3 km fra havnen ad en lang villavej ligger et lille ølmuseum og det helt speci-elle ”Sneglehus”, hvor man næppe tror sine øjne. En sær mand har gennem mange år klæbet tusinder af store perlemorsskinnende muslingeskaller, sneglehuse mv. på sine blå facader. Nu er huset museum, og indvendigt ses de samme muslingeskaller plus skibs-modeller mv.
Havnen har spisesteder med fiskefileter osv., og vi valgte de mest spændende, rødfisk. Men alle slags fisk smagte ens: Af friture.
Thyborøn er ny. Oprindelig var der kun Agger sandtange, men i 1825 gennembrød en stormflod tangen. Åbningen blev brugt som kanal ud til Vesterhavet i mange år, men den tilsandede. I 1862 gennembrød en ny stormflod atter sandtangen, og denne åbning var stor og dyb, så den blev bevaret. Thyborøn by med fiskehavn opstod. Der løber strøm ind og ud forbi Thyborøn.
Gennembruddene sendte saltvand ind i Limfjorden, og det ændrede livet totalt fra ferskvandsfisk til saltvandsfisk. I øvrigt er de fisk, der købes længere inde, slet ikke fra Limfjorden, hvor fiskeriet næsten er gået i stå. Kun muslinger skrabes op nogle måneder om året, hvor de ikke er giftige.

Rundt om Mors
En flot tur er at runde Mors ved at sejle op gennem Vilsund. Sydligst ligger den lille ø Jegindø (udtales jeeg-æn-ø), en hyggelig havn og en flad landbrugsø til traveture.
Vilsunds kyster har flotte bakker. Ved Vilsund havn åbner vejbroen for sejlads mod Thisted. Slå et slag langs Mors’ nordkyst til den imponerende 60-70 m høje Hanklit, som er en lys lerskrænt med foldede striber af grå vulkansk aske.
Nord om Mors sejler man ad Feggesund med stejle skrænter i Fegge Klit. Her er ifølge sagnet kong Fegge begravet. Han var sted-fader til Hamlet, som dræbte ham.
På turen tilbage gennem Limfjorden kan du besøge de havne, du sejlede forbi på udturen. Der er nok at vælge imellem til en 3-4 ugers ferietur - også de næste år, for man bliver aldrig færdig med Limfjorden.





Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

140

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer