Sebastian var kun et sølle point fra øverste trin på podiet.

Surf: Sebastian Kornum foiler sig til podieplads i World Cuppen

17-05-2017 14:14 Søren Øverup
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Windfoil konkurrencerne var i første omgang tænkt som et ’Exhibition Race’ under PWA Slalom World Cup’en i Japan, men blev hurtigt et af stævnets absolutte højdepunkter. Sebastian Kornum tog anden andenpladsen, blot et point fra podiets øverste trin.

Både medierne, de mange tusinde japanske tilskuerne, og ikke mindst de professionelle windsurfere selv, var ellevilde med windfoil-konkurrencen, og troede man at sejladserne primært var et show, som der oprindelig var lagt op til, kunne man godt tro om igen. Profferne har trænet og udviklet udstyr hele vinteren, og konkurrencestemningen var intens fra første sekund. I alt syv sejladser blev gennemført på foils, og med en intensitet og interesse, som slog helt fast, hvad de fleste allerede vidste: Windfoil er det nye Formel 1 i windsurfingsporten!

Frankrig er – som i meget andet sejlsport – længst fremme med windfoil. I Japan var det to franskmænd – og en blot 24-årig dansker – der dominerede sejladserne. Antoine Albeau har 22 VM-titler i surfsporten og var på forhånd tippet som feltets bedste. Men landsmanden Antoine Questel trak det længste strå og snuppede førstepladsen med blot et point til Sebastian på andenpladsen.

Foilsejladserne blev afviklet i lette vindforhold helt ned til 5 knob, men alligevel var feltet i bogstavelig forstand flyvende, og gav masser af skift i placeringerne i modsætning til slalom, som ofte afgøres i starterne. Banerne var en blanding af halvvindsben og et kort læns, afsluttende med endnu en halvvind.

Når næste afdeling af World Cup’en afvikles i Spanien, tales der om at baner med både kryds, halvvind og læns, og det er noget der passer Sebastian Kornum særdeles godt: ”Jo mere taktisk krævende og jo flere vendinger og manøvrer der er i banerne, jo bedre er det for mig. Med foils er vi tilbage i en sejladsform, hvor overblik og boardhandling betyder lige så meget som speed, og det er en meget positiv udvikling for world cup’en og for surfsporten i det hele taget” – udtaler Sebastian til Bådmagasinet, inden han sætter sig i SAS-flyet i Tokyo for - i den kommende weekend - at sejle dansk ranglistestævne i Nyborg.

JP17 sl Antoine Questel out in front

Windfoil er det nye sort og Formel 1 i windsurfingsporten.

Udvalgte varer til vores abonnementer

135

Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer