Her er det Lilla Dan ved Stockholm. Foto: Steen Messmann

Sejl med til Rum Regatta

06-03-2013 14:40 Trine Søe06-03-2013 13:40 - Redaktionen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Som noget nyt tilbyder De Forenede Sejlskibe et sejltogt til Rum Regatta, der afholdes i Kr. Himmelfartsdagene. Togtet går over 6 dage og Lilla Dan sejler fra Admiral Kaj v/Admiral Hotel til Flensborg Fjord med afgang onsdag den 8. maj kl. 1800 og er retur i København mandag den 13. maj kl. 1200. Sejturen går gennem Grønsund og Storstrømmen eller synden om Gedser til Sønderborg. Fredag fra Sønderborg kapsejlads til Flensborg og lørdag Rum Regatta – og derefter retur til Købehavn.

Den traditionsrige Rum Regatta afholdes hvert år i weekenden efter Kristi Himmelfarts dag, hvor man mindes de tidligere tiders togter mellem Flensburg og de Vestindiske Øer. Over 100 traditionelle sejlskibe deltager normalt i regattaen og en stor del af dem samles dagen før i Sønderborg for at sejle ind til Flensburg i samlet trop. Skibene starter fra Sønderborg om fredagen kl. 11.00. Museumshavnen i Flensburg danner den idylliske ramme for festlighederne på land i forbindelse med regattaen.

P7090109

Program for Rum Regatta 2013

Torsdag den 9. maj

Kl. 15:00 Skibene ankommer i Sønderborg

Kl. 21:00 Regattapræsentation Flensborg Fjord

Fredag den 10. maj

Kl. 10:00 Gaffelmarkedet åbnes i Flensborg og Skippermøde foran Slottet

Kl. 11:00 Skibene lægger fra kaj i Sønderborg

Kl. 12:00 Sjækternes regatta og smakkejollernes trekamp

Lørdag den 11. maj

Kl. 09:00 Skippermøde i Gaffelteltet

Kl. 10:00 Skibene lægger fra kaj til RumRegatta

Kl. 11:00 Starten på RumRegatta

Kl. 17:00 RumRegatta slut

Kl. 18:30 Præmieoverrækkelse af præmier på bolværket

Kl. 21:45 Gaffelorkestret for fuld udblæsning i teltet

Søndag den 12. maj

Kl. 09:00 RumRegatta er slut for i år og skibene begynder at tage af sted. Marked er åbent.

Sejltogtet er for alle, da der ikke kræves sejlerfaring for at kunne deltage. Alle deltager under vejledning af besætningen i skibsarbejdet om bord som f.eks.; rortørn, sejlsætning, sejlmanøvrer, kabystørn, rengøring og bakstørn efter en fastlagt vagtplan.

Deltagerne ligger i faste køjer på samme banje (fællesrum). Banjen fungerer også som opholdsrum. Et baderum og to toiletter findes på dækket.

Pris pr. voksen deltager: 3.900,- kr. incl. skibskost og sunde drikkevarer. ½ pris for børn under 12 år.

For yderligere information, kontakt venligst:

Jesper Hjort Johansen, kaptajn på Lilla Dan, på telefon 23 38 14 86 eller

Marianne Aggergaard, salgschef, De Forenede Sejlskibe. Tlf. 30 50 60 90.

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer