I går, da sejladserne ved OL i Rio begyndte, oplevede vi noget i Finnjolle klassen, som vi skal mange år tilbage for at finde mage. Jeg kan ikke selv huske, hvornår det sidst er sket, men en ting er sikkert, den britiske sejler Giles Scott, har brugt sin fratrækker, hvis hans mål om OL guld skal indfries.
En 17. plads i første sejlads er helt uhørt for den ellers så suveræne Giles Scott.
Jeg har tidligere ikke været bleg for at udtale mig ganske sikkert, at guldet i Finnjollen var taget, så måtte de andre deltagere sejle om de to øvrige pladser på medaljeskamlen. Men inderst inde håber jeg da bestemt, jeg tager fejl!
Sagen er bare den, at Giles Scott ikke har tabt et Finnjolle stævne, (uden at have havari, red.) siden OL i London, og ja - endda før dette.
Giles Scott er Storbritanniens svar på en OL guldmedalje i Finnjolleklassen.
Vi må også huske, at Ben Ainslie og Giles Scott aldrig dystede om, hvem der skulle repræsentere Storbritanien ved OL i London. Den plads var reserveret Ben Ainslie, da han jo havde chancen for at blive den mest vindende OL sejler gennem tiderne. Resten af den historie kender vi, men jeg vil gerne lige liste en lille bemærkning ind her - på det tidspunkt var Giles også hurtigere end Ben!
Nu var jeg selv på vandet for at se Finnjolle sejladserne i går, og jeg oplevede det håbløse sted at placere en kapsejladsbane - bag ved Sukkertoppen! I Weymouth (OL i London 2012) lå der også en bane et forholdsvis håbløst sted, men den (næsten) faste vindretning kom dog fra et frit åbent område, så der var nogenlunde mulighed for sejlerne at finde en rytme i taktikken.
Jonas Høgh-Christensen lavede to gode starter ved gårsdagens sejladser. Foto: World Sailing / Sailing Energy.
Nu har Finnjollerne fået overstået deres to sejladser på denne håbløse bane. Det er et misforstået forsøg på at få tilskuere til at se sejlsport fra land. Lad mig bare være hård her, det er ikke muligt, og som Jonas Høgh Christensen udtalte det til Bådmagasinet efter de to sejladser: "Det er en skandale - det er synd for sejlsporten at placere en kapsejladsbane der".
Lurer overraskelsen?
Giles Scott lykkedes at redde en tredje plads hjem i anden sejlads, men den 17. plads, han laver i første sejlads, kan blive så dyr, at han ikke ender med at stå øverst på skamlen i slutningen af næste uge!
Men jeg vælger (desværre) at holde fast. De næste dage loves der mere vind, Finnjollesejlerne kommer ud på åbent vandt, lur mig - vi vil se helt andre sejlere i toppen af resultatlisen efter onsdagens to sejladser.
Mon ikke den kære Scott hiver en prik eller to ud af ærmet? Det er noget af det, der skal til, hvis drømmen stadig skal leve, men en lille advarsel til den britiske sejlere. Jeg ser et glimt i Høghens øjne, og jeg kunne godt finde troen på, at Høghen gennemfører det, der ikke lykkedes med Ben Ainslie.
