fbpx

Dyr dag for de danske sejlere

Inkluder i Newsletter: Ja

Det kørte bare ikke rigtig for Allan Nørregaard og Peter Lang da de i dag blev nummer 16 og 15 i dagens to sejladser. Jeg var på banen i Habour området, og så hvordan det gik galt med en styrbord/bagbord i første sejlads, så de måtte udføre en 360er (strafvending) – og i anden sejlads var de over linjen og måtte vende tilbage for at starte om. Så er den dag li'som afgjort.

På de korte baner er der ikke de helt store chancer for at komme tilbage, og slet ikke når det var så forholdsvis entydigt at man skulle til venstre på banen, ja – så er der ikke meget at gøre.

Hørt at flyve dybt at falde, fra at have ført på første dagen, må de to 49er sejlere nu tage til takke med en delt 8. plads, tre hold ligger med 41 point. Der skal i alt sejles 15 sejladser, og med 9 tilbage kan meget heldigvis nå at ske endnu.

Match Race pigerne med ryggen mod muren.

Jeg så også i dag, hvordan der desværre også blev gjort kort proces mod Team Meldgaard.

En hurtig straf mod det franske team, gjorde det svært at komme tilbage, og i anden sejlads mod Finland, blev der kæmpet bravt, men desværre også nul point i denne sejlads.

Team Meldgaard ligger lige nu nummer 10 med to sejre. Der resterer tre matcher, og da hele fire hold ligger med fire point lige nu, ja så skal der nok ske mirakler for at nå den magiske kvartfinale.

Pigerne er heldigvis stadig i forrygende humør og tager en dag af gangen, muligheden er der, og den skal de gå efter.

Dejligt lyspunkt

Længere ude i Weymouth bugten sejlede Laser og Laser Radialerne, og jeg skal love for Anne-Marie Rindom viser lovende takter.

I dagens sidste sejlads blev det til en rigtig flot syvende plads, det er et resultat der i mine øre giver genlyd. Og blive syver i det 40 både store felt er rigtig flot. Resultatet bringer Anne-Marie op på en samlet 12 plads, ganske få point fra det forjættede land i top ti.

Thorbjørn Schierup viste også fin fremgang med en 16. plads i det store felt på 48 både, godkendt herfra, og det bringer Thorbjørn op på en samlet 21. plads – nogle pladser frem i forhold til i går.

På surf bræt RS:X lavede Sebastian Fleischer en 23. og en 24. hvilket placerer ham på en 24. plads i det 38 bræts store felt.

Umulig logistik

Logistikke på mediebådene var svær i dag. På vandet kl. 11.00 for at følge Match Race kl. 16 - det var heldigt at vi lige kunne få 49'erne med på vejen, men ellers er der blevet ventet en del på vandet i dag!

Jeg var tilbage ved seks tiden, og nåede ikke det helt store interview i mixed zone, ligesom jeg desværre heller ikke kunne nå at få en sludder med Jonas Høgh, som vi blev orienteret om (da vi lå ude på vandet) kiggede forbi TORM meetingpoint midt på dagen. Jeg kan desværre ikke nå det hele... men jeg kæmper så godt jeg kan.




Seneste nyheder

Sjovt koncept bag Venø Rundt

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL






★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *