Henriette Koch og Lene Sommer bedste danske båd ved Sail for Gold i Weymouth. Foto: Søren Øverup (arkiv)

470-jollen bedste danske båd ved OL-generalprøve

Sail for Gold: En 6. plads til 470-jollen med Henriette Koch og Lene Sommer samt en 10. plads til Michael Hestbæk og Claus Olesen i Starbåden var det bedste, som de danske OL-sejlere fik med fra Sail for Gold.

09-06-2012 20:28 - RedaktionenKilde: - Nyhedsbrev fra Sejlerlandsholdet -

Oven på en måned med tre VM-bronzemedaljer kom de danske OL-sejlere lidt ned på jorden igen ved World Cup-stævnet Sail for Gold i Weymouth. Ingen danske både kom i medaljerne, og de to besætninger, der var med i lørdagens finalesejladser, faldt begge tilbage i den samlede stilling.

Bedst gik det for 470-jollen med Henriette Koch og Lene Sommer, der sluttede som nummer 6 i Medalrace – og en 6. plads blev også deres placering i den samlede stilling.

"Vi sejler egentlig et udmærket Medalrace, hvor vi er med fremme efter første kryds. Så taber vi lidt på lænsen, hvor vi rammer et vindhul, og vi laver også en fejl på andet kryds. Det koster nogle pladser, men vi slutter som sekser, og det kan vi være tilfredse med. Det er bitte små detaljer, der adskiller os fra at ligge helt fremme," fortæller Henriette Koch.

Hele verdenseliten var med ved Sail for Gold. Feltet var reelt en tand stærkede end ved OL, hvor nationsbegrænsningen sætter to topbesætninger ud af spillet – en britisk og en brasiliansk.

"Vi mangler lige det allersidste i at have optimal fart på kryds, og det kommer vi til at arbejde på de næste uger. Det er små justeringer, der skal til. På det taktiske og det strategiske har stævnet hjulpet os i den rigtige retning. Vi har en god plan fremadrettet og nogle gode træningspartnere klar, så det ser fornuftigt ud," siger Henriette Koch.

Starbåden med Michael Hestbæk og Claus Olesen fik en dårlig start på Medalrace og kom aldrig tæt på de forreste i feltet. En uheldig runding ved bundmærket satte dem yderligere tilbage, og de sluttede finaleræset som den sidste af de ni både, der gennemførte sejladsen. Samlet slutter danskerne på en 10. plads ved Sail for Gold.

"Det positive er, at alt det her OL-medaljesnak nu forhåbentlig falder lidt til ro," siger den nylige VM-bronzevinder Michael Hestbæk med et glimt i øjet.

"En sejlads som i dag bliver afgjort på læns, og dér har vi ikke fart nok. I let vind ser det godt ud. Men vi hænger lidt efter, når der er 18 knob derude som i dag, og det skal vi fokusere på fra nu af. Vi skal også blive lidt klogere på strømforholdene i området. Det gælder ikke kun for os, men for hele OL-holdet." siger Michael Hestbæk.

Danskerne vandt første sejlads – i let vind – og har derudover en 4. og en 10. plads som de bedste placeringer ved Sail for Gold.

"Kan vi få et helt OL-stævne i let vind, så skal vi nok klare os – men det får vi jo nok ikke," konkluderer Michael Hestbæk.

Danske slutplaceringer ved Sail for Gold på næste side:



Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

0 Kommentarer

 
hanseboot300x50 2014
 
 

 

 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 

 






 

Tilmeld nyhedbrev

 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Risbjerg
Kjøller - Komfortudstyr til lystbåde
Kaleche Smeden