Den her storm var direkte tosset, skriver den danske solosejler. Foto: Christian Liebergreen

Liebergreen: Der blev delt øretæver ud

Jorden Rundt: Den værste storm hidtil på rejsen er redet af. Christian Liebergreen og Jonna er i god behold i Sydhavet. Her er hans egen fortælling om nattens kamp med naturkræfterne.

22-10-2012 10:56 - Øyvind Bordal

"Er lidt træt efter nattens omgange med naturen", skriver Christian Liebergreen til Bådmagasinet her til morgen. Både ham selv og Jonna er kommet igennem stormen uden skader. Men det var voldsomt, fortæller han i en e-mail fra båden:

45-50 knobs vind

"Jo, der blev uddelt nogle uppercuts i nat. Det er hidtil den mest hidsige, oprørske storm jeg har oplevet på turen. Det begyndte igår eftermiddags, og peakede i nat. De to andre storme vi har været igennem var mere jævne og tilregnelige, hvor denne direkte var tosset. Vinden (45-50 knob) kom fra nord, og gav ca . 5-7 meter bølger, så det er absolut ikke århundredets storm, men der blev delt øretæver ud - heldigvis uden knock-downs."

Læs også: Hård nat i vente

Kuttersejl fungerede fint

"Man kan aldrig vinde over naturen, men hvis man er heldig og lidt tænksom, kan man ende med uafgjort. Jeg var dog godt varskoet hjemmefra af Jan (Møller), som fulgte tæt og gav opdateringer på blæsevejrets udvikling. Under hele storm-vejret havde jeg kun sat kutter-sejlet, et inderforsejl, det virkede godt. Jonna og jeg er intakte, hun bliver ved med at imponere mig, og får charmet sig ud af Kong Neptuns til tider faste greb gang på gang."

Lader op

"Vi er i gang med en efterhyler nu, men kontra nattens mørke, skumlende hav og himmel, er der høj sol, skyfrit og friske fugle ude agter, mens Jonna valser afsted med 7 knob. Jeg selv lader op med en Nutri energidrink, en kompakt bombe, der mest minder om en flydende vitaminpille, og så bliver der flottet med makrel i tomat og en plade chokolade. Men vigtigst er, at stævnen stadig er rettet mod øst, og vi sejler støt."

/Christian

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

5 Kommentarer

#1 - Sendt d. 10-22-2012 - Kl. 11:54 af Jesper Andersen
Py-ha, godt at høre fra CL, det var noget af en historie i havde på i går!. Super fedt at i følger denne solosejlads.
#2 - Sendt d. 10-22-2012 - Kl. 11:58 af Jens Jakob
Godt at du kom helskindet igennem, vi andre holdt vejret for dig.
 
 

 
 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 

 






 

onlineabo

 
 
 

printabo

 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

First Marine Lystfartøjsforsikring
Yamaha Motor Denmark A/S
Walsteds Baadeværft