Felterne er bare store når der sejles DM i Folkebåd. Her i 2012 hele 45 af slagsen. Foto: Arkiv

Danmarks største klassebåds DM flot fra start

Hele 45 Nordiske Folkebåde startede onsdag deres DM. Faaborg Sejlklub er vært og vejret viste sig fra den bedste side. Høj sol og stabil østlig vind omkring 5-6 m/s.

05-07-2012 09:28 - RedaktionenKilde: Stævneleder Erik Medelby Andersen

Onsdag bød på perfekte sejladsforhold på Hansebugten ud for Faaborg, hvor strømmen dog spillede de fleste et puds. Selvom strømmen løber vest/nordvest fra Svelmø og ind gennem Grydeløbet, tager den alligevel en lille rundtur inde i bunden af bugten, hvilket bådene fandt ud af, at fordelen for det meste lå på venstre side af opkrydset.

Søren Kæstel fra Skælskør var klart dagens bedste til at lure det, så han har bragt sig suverænt i spidsen med en 3. plads i første sejlads og en 1. plads i dagens anden og sidste sejlads. Sammenlagt har han nu 4 point, og på en samlet 2. plads ligger Kolding sejleren Per Jørgensen med 11 point, tæt forfulgt af Erik Køster fra Kerteminde med 12 point.

I dag forsøges der afviklet 3 sejladser, og i alt er der planlagt 8 sejladser. Så på vandet er tingene langt fra afgjort endnu, men der har været ros til baneledelsen for nogle præcise startlinier og gode baner.

Efter dagens sejladser fik sejlerne en velfortjent moleøl, og der blev delt præmier ud til "de gule førertrøjer", sidstepladsen fik "den grønne pointtrøje" (og et anker), og "bjergtrøjen" gik til den båd med mest springende resultater. Dertil var der lodtrækningspræmier til såvel fordæksgast, midtergast og rorsmand.

Generelt kan vi sige at stemningen er fremragende, sejlerne er tilfredse, og så kan vi som arrangører heller ikke være andet.

Stævneleder Erik Medelby Andersen

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

0 Kommentarer

 
 

300x250

 

 

 


Få Bådmagasinet til iPad!
For enkelt køb
klik her -
for 12 mdr. abonnement klik her.

 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 

 

 
 






 

Tilmeld nyhedbrev

 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Suzuki - Påhængsmotorer
Baadhuset
Risbjerg