Mange jolleklasser samles i Aarhus til Aarhus Sailing Week. Foto: Sailing Aarhus

Mange jolleklasser samles til Aarhus Sailing Week

Nu er det tid til igen at vende stævnen og blikket mod Aarhus og mod et af de vigtigste jollestæver for internationale og olympiske klasser. Stævnet, der ligger i forbindelse med Aarhus Festuge, gennemføres i weekenden 31. august-2. September 2012.

22-08-2012 10:30 - Trine SøeKilde: Sailing Aarhus

Aarhus Sailing Week eller Olympic Autumn Regatta, som er det internationale navn, er i år mere omfattende end nogensinde, idet et rekordstort antal internationale jolleklasser vil deltage på fire kapsejladsbaner på Aarhus Bugten. Kapsejlaserne vil blive dygtigt ledet af OL banelederen Thomas Jacobsen og hans kompetente team.

Vigtige mesterskaber i mange klasser og ISAF Grading

Ikke mindre end tyve internationale og olympiske jolleklasser er inviteret, og for mange af klasserne er Aarhus Sailing Week et vigtigt stævne på årets kapsejladskalender. For 29ernes vedkommende afvikles der tre dages Eurocup, og stævnet tæller samtidig som DS-DM for klassen.

For den olympiske 49er vil stævnet være både DM og åben NM, og her vil der også være deltagelse af flere af de nye 49er pigebesætninger, der går og venter på levering af deres nye FX'er , og derfor "bare" deltager i almindelig 49er med fuld rig.

A-Cat'erne, der jo tidligere gæstede Aarhus ved VM og DM sidste år, er tilbage for andet år i træk med DM, og Finn jollerne har også valgt at placere et af deres vigtige ranglistestævner i samme weekend. Derudover er stævnet TORM ungdoms Granprix for klasserne Europe, Laser, Laser Radial, 29er, 470, Hobie 16 spi og RS:X.

Stævnet er klassificeret som ISAF Grade 3 for alle olympiske klasser, så der kan altså tjenes verdensranglistepoint – vist nok som det eneste stævne i Nordeuropa udover Kieler Woche/World Cup'en.

Olympisk deltagelse og VM stjerner

På tilmeldingslisten kan man allerede notere sig én olympisk bronzemedalje, idet Allan Nørgård og Peter Lang (49er bronze) allerede er tilmeldt. Muligvis dukker Jonas Høgh op med sin sølvmedalje og sin Finn jolle. Der vil være mange andre danske sejlerstjerner som eksempelvis de kvindelige 29er verdensmestre Ida Marie Baad og Marie Thusgaard, U-EM bronze Laser sejleren Tobias Hemdorff.

 

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

1 Kommentarer

#1 - Sendt d. 08-22-2012 - Kl. 14:09 af Gert
Kanon godt stævne, synd at det ikke blive med TV dækning, da det jo kan profilere sejlsporten godt.
 

banner300x63

 

300

 
 


Få Bådmagasinet til iPad!
For enkelt køb
klik her -
for 12 mdr. abonnement klik her.

 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 

 
 










 
 

onlineabo

 
 

Tilmeld nyhedbrev

 

printabo

 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

	Leif Larsen Marine A/S - Vi søger brugte motorbåde, kabinebåde, speedbåde
Vestfyns Marinecenter
Sunway Seatravel