Anders Nyholm og besætning vandt i weekenden DS DM for CB66.

CB66 DM - team Nyholm vandt

CB66 - imponerende nitten sejladser blev det til på Danmarks top, hvor CB66 klassen netop har afholdt deres første DS DM. Anders Nyholm, Christian Schaffalitzky de Muckadell og Jonas Borup fra Roskilde Sejlklub løb med sejren.

20-08-2012 13:32 - Trine Søe

Det første DS DM for CB66 er netop blevet gennemført med Aalbæk Junior Sejlklub som arrangør. De havde valgt at flytte stævnet nordpå til idyliske Skagen. Her blev gennemført i alt nitten sejladser i vindstyrker op til 10 m/s.

Sydlandsk stemning i Skagen

Fredagen bød på fem sejladser i let og aftagende vind. Svenskerne kom bedst fra start og kunne indtage første og anden pladsen. Herefter kom danske både på 3.-6. pladsen. Generelt var der svære forhold ude på kapsejladsbanen, og der var ikke flere både, der var overlegne i nogle af sejladserne.

Da fredagen sejladser var sejlet, stævnede bådene mod kajen i Skagen Havn. Her var stemning helt i top - faktisk herskede der helt sydlandsk stemning. "Arrangørerne havde gjort meget ud af, at vi både skulle hygge os på vand og land. Flot stævne og indsats fra Aalbæk Junoir Sejlklub", udtaler Anders Nyholm til Bådmagasinet.

Gråvejr, blæst og bølger

Mens resten af Danmark havde flot solskinsvejr og høje temperaturer lørdag, var vejret helt anderledes i Skagen. Gråvejr, blæst og store bølger plagede Danmarks top, og fik i den grad skilt fårene fra bukkene. Der blev sejlet syv sejladser lørdag.

Gode tætte dueller

Søndag bød igen syv sejladser, der blev sejlet i god vind. Det var ægte bygevejr med 8-10 m/s i pustene, så der var lagt op til nogle super fede lænsere med plus 15 knob. "Der blev sejlet tæt, og flere gange havde vi spændende dueller med de andre både, mens vi fløj af sted med 15-17 knob. Hold kæft det var fedt", udtaler en glad Anders Nyholm, der netop er blevet kåret til danmarksmester i CB66.

Resultat DM CB66 2012

1. Anders Nyholm & besætning - Roskilde Sejlklub

2. Michael Casparij & besætning - Hellerup Sejlklub

3. Jan Zeuthen & besætning  - Hellerup Sejlklub

Se en samlet resultatliste her.

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

0 Kommentarer

 
hanseboot300x50 2014
 

klikpcklikta

 
 

 

 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 

 






 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Suzuki - Påhængsmotorer
Raymarine
Pantaenius Lystfartøjsforsikring