Femte store både er tilmeldt tredje stævne i Danish Boat Boat Series.

Storbådsstævne i Helsingør

I denne weekend afholdes Baltic Sea Challenge, der er et storbådsstævne. Baltic Sea Challenge er en del af Danish Big Boat Series. Serien består af fire stævner og sejles efter et pointsystemet, der skal tilsigte, at vinderen findes blandt de, der har deltaget i alle fire sejladser.

10-08-2012 06:30 - Trine Søe

Stævnet er et samarbejde mellem Helsingør Amatør Sejlklub, Swan Club Danmark, Helsingør Havne og Pantaenius. Det er et mål, at Baltic Sea Challenge skal blive et årligt tilbagevende stævne med fast base i Helsingør Havn. Arrangørerne ønsker at tiltrække større sejlbåde fra hele Nordeuropa - ligesom man kender det fra Kerteminde, hvor der blev afholdt Big Boat Challenge i Pinsen. Big Boat Challenge er også en del af Danish Big Boat Series.

Oplev de store både

Allerede i går torsdag ankom de første både til Helsingør, og de lægger til kaj ved Kulturværftet. Senere i dag ankommer de sidste både, der skal deltage i kapsejladsen. Blandt nogle af de tilmeldte både er: Tarok 7 (Swan 45), Soldier Blue (Xp 38) og Joki (Elan 410). I alt er femten både med tilhørende besætninger tilmeldt kapsejladsen. Der er åbningsreception i aften klokken 19.00.

Kapsejladserne vil foregå i farvandet syd for Helsingør. Det vil sige, at man kan se bådene fra land ved Snekkersten og Espergærde. Det er også muligt at følge både live, idet SportsXtreme vil dækker med live billeder fra vandet. Ud på eftermiddagen vil bådene sejle retur til Helsingør, hvor der er after sail på havnen. Her er mulighed for at se de store både og diskutere dagens sejladser.

Søndag sejles der igen kapsejlads, hvorefter vinderen af Baltic Sea Challenge kan kåres ud på eftermiddagen.

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

4 Kommentarer

#1 - Sendt d. 08-10-2012 - Kl. 09:43 af Klaus
se mere her: http://balticseachallenge.dk/
#2 - Sendt d. 08-13-2012 - Kl. 13:02 af Frederik far Hansen
Noget nyt om stænvet?
#3 - Sendt d. 08-14-2012 - Kl. 12:16 af Stig Jørgensen
Det er super pinligt. Stort anlagt stævne med mange sponsorer. Ingen resultatliste, ingen pr bearbejdning, ingen opfølgning eller info under stvænet. Det er simpelthen ikke godt nok, og det får sponsorer til at springe fra. Der er jo ingen eksponering eller omtale.

At arrangørerne så skriver at de ikke kan nå det, fordi det er frivillige kræfter er noget pjat. Se jer omkring, masser af sejlklubber/arrangører kan få det til at ske. Når I ber om professionelle penge fra sponsorer så skal sgu også levere noget retur, frivillige eller ej.

I ødelægger mulighederne for andre med jeres pinlige eksekvering af et storbådsstævne. Bare ikke godt nok !
#4 - Sendt d. 08-14-2012 - Kl. 13:56 af Torben Jacobsen
Godt skrevet Stig.

Deltog selv, og må indrømme at det var det ringeste stævne jeg i mit liv har deltaget i!
Banerne var kastet ned fra himlen, og kommunikationen fra banneledelsen var mildest talt mangelfuld.
Faciliteterne på land vil jeg slet ikke komme ind på da jeg nok kommer til at skrive noget jeg fortryder.

Af positive ting vil jeg dog rose kokken og de "fri" øl (Inkl. i prisen). Men det er jo ikke derfor folk rejser fra tyskland, norge, Århus og sønderjylland...

Det er en ommer!
 

banner300x63

 
 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 

 
 










 
 

onlineabo

 
 

printabo

 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Fribord- Udstyr til dig og din båd
Marinelec.dk – Henning Wermuth / Marine Electronic
ROLLY TASKER SAILS - Prisvenlige, stærke og lethåndterlige