Jørgen Lindhartsen i sin OK-jolle deltager selvfølge i VM. Arkivfoto.

150 OK jollesejlere til VM

OK-jolle - Lørdag d. 21. Juli slår Vallensbæk Sejlklub dørene op for VM for OK joller. Normalt er tilmeldingen begrænset til omkring 80 deltagere, men da VMet fejrer 50. års jubilæum, har klassen besluttet at markere jubilæet ved at gøre det til et åbent VM.

16-07-2012 08:13 - Trine Søe

Det betyder, at over 150 sejlere har meldt deres ankomst, hvilket vil gøre VMet til det største i klassens historie. Den regerende verdensmester og vinder af fire VM titler, Nick Craig (GBR), ser frem til muligheden for at blive den første nogensinde til at vinde fem VM titler, men erkender at det ikke bliver nemt:

"Konkurrencen vil være hårdere end nogensinde. Der er seks tidligere verdensmestre blandt deltagerne, og en masse nye talenter vil også blande sig. Tyske André Budzien, Jørgen Svendsen fra Danmark, og Björn Allansson fra Sverige har alle vist storform og vil helt sikkert være blandt dem jeg skal holde øje med. Jeg ser virkelig frem til dette VM. I OK klassen har vi altid tætte sejladser, en fantastisk social atmosfære og med 150 deltagere vil det være det største felt jeg nogensinde har sejlet i".

De danske deltagere

Blandt de danske bud på podieplaceringer finder man først og fremmest Jørgen Svendsen, Hellerup Sejlklub, som for nylig blev nummer to ved Warnemunde Woche foran navne som Nick Craig og verdenranglistens nummer et, Greg Wilcox (NZL).

Stefan Myraf, ligeledes Hellerup Sejlklub, blev nummer tre. ved de Nordiske Mesterskaber og nummer syv i Warnemunde er også et dansk navn som er værd at holde øje med.

Men man kommer heller ikke uden om "Mr. OK", Jørgen Lindhardtsen fra Hvidovre Sejlklub, der med sine 67 år stadig imponerer som en af de bedste i klassen. Han blev nummer to til de seneste Nordiske Mesterskaber, og nummer fire ved Warnemunde Woche. I Bådmagasinets juli 2012 nummer bragte vi et portræt af Jørgen Lindhartsen. Du kan købe bladet online her.

Store krav til arrangøren

150 deltagere, hvoraf mange vil have deres familie med, stiller store krav til arrangøren, Vallensbæk Sejlklub. Jakob Nybroe fra Vallensbæk Sejlub udtaler: "Dette VM bliver det største nogensinde for OK klassen, og det i sig selv må da være den bedste måde at fejre 50 års jubilæet på. To tredjedele af deltagerne vil campere på området omkring havnen, og når cirka halvdelen ovenikøbet medbringer deres familie, vil Vallensbæk Havn helt sikkert være et livligt sted i løbet af de otte dage arrangementet varer. Selvfølgeligt giver antallet af deltagere visse udfordringer, men med gode erfaringer fra lignende arrangementer og med hjælp fra en stor gruppe af dygtige frivillige føler vi os godt rustet til at tage godt imod OK klassen. Planlægningen startede først for et års tid siden, så vi har haft travlt med at få alting på plads – den primære støtte kommer fra Vallensbæk Kommune og Sport Event Denmark, og det er klart at uden deres opbakning ville det slet ikke have været mulig for os at afholde verdensmesterskabet".

Det sociale er vigtigt

Jakob Nybroe fortsætter: "Sejlerne vil blive budt velkommen med en åbningsreception, hvor Vallensbæk Kommune er vært, daglig wet bar med spise & drikke, gratis morgenmad, lounge i teltet, et par middage, og så håber vi på en fantastisk afslutningsfest lørdag d. 28 juli. Alt sammen vil foregå på havneområdet, så det bliver så nemt og bekvemt som muligt for deltagerne".

Registrering og indmåling vil finde sted d. 21. og 22. juli. Mandag d. 23. juli er der "practice race" efterfulgt af åbningsreception kl. 15.00. De egentlige kapsejladser bliver afviklet fra tirsdag d. 24. juli til og med lørdag d. 28 juli. Der er planlagt 2 sejladser per dag med start for første sejlads kl 11.00 alle dage.

Se mere om VM stævnet her.

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

0 Kommentarer

 
hanseboot300x50 2014
 
 

 

 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 

 






 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Bøge´s Trailer & Både - M-CENTERET i centrum af Danmark
Kjøller - Komfortudstyr til lystbåde
Topdanmark - Bådforsikring til fast lav pris