De danske Melges24 sejlere fik en lektion i førstepladser under Kieler Woche.

Italiensk for begyndere

Melges24, Kiel: Jeg har sjældent set så overlegen en sejlsportspræstation som den italienske Riccardo Simoneschi fra Audi-teamet (ITA 819) leverede i Melges 24 klassen i dette års Kieler Woche. Der blev gennemført 11 sejladser under forskellige vejrforhold, og Riccardo lavede 11 suveræne 1. pladser.

22-06-2012 16:55 - RedaktionenKilde: Rene Bruun

Hvordan f..... gør han det? Det er jo ikke fordi konkurrenterne er de rene nybegyndere. Men alligevel blev det til en ordentlig omgang "Italiensk for begyndere".

Det der måske er allermest skræmmende er at Riccardo "blot" blev nr. 8 i det nyligt afholdte italienske mesterskab. Om bare 4 uger skal vi møde dem alle sammen til VM på Gardasøen, av, av av...

Men der var nu også danske lyspunkter. For ligeså suveræn vinderen var, ligeså suveræn en 2. plads tog danske Kim Christensen og hans Århus-baserede team på DEN 782. Kim sluttede med kun 26 point, eller 33 point bedre end Jesper Bendix (DEN 634) på 3. pladsen. Godt gået af dem begge.

Stævnets sidste dag var præget af gammel sø og 9-14 knobs vind. På BNI Sailing Team (DEN 664) vidste vi at det betød at vi skulle prioritere fart frem for højde, godt med tvist i fok og storsejl, men vi endte alligevel op med at presse for meget højde – der var jo konkurrenter på banen J- og fik ikke det gode flow i båden, og det kostede på resultatlisten.

Vi gled fra en samlet 9. plads til en 11. plads. En kaotisk mærkerunding hjalp heller ikke på resultatet, der gik lidt Murphy's lov i den på sidste dagen. Men alt i alt kan vi være tilfredse med resultatet, og frem for alt fik "VM-teamet" masser af værdifuld træning.

Sidste stævne inden VM bliver Volvo Cup i Riva del Garda i starten af Juli, og så er vi VM-klar. VM er fra d. 27. juli til 4. august i Torbole, nu med 127 tilmeldte både.

Slutresultatet blev som følger:

1. Riccardo Simoneschi, Audi Sailing. ITA 819 (11 x 1. pladser)

2. Kim Christensen, Århus. DEN 782 ((10), 3, 2, 2, 3, 2, 4, 3, 2, 3, 2)

3. Jesper Bendix, Fredericia. DEN 634

4. Thomas Sørensen, The Pimp. DEN 358

10. Peter Warrer, A Salty Dog. DEN 779

11. René Bruun, BNI Sailing Team. DEN 664

12. Mia Ipsen, Århus Sailing Acadamy. DEN 574

13. Jesper Davidsen, Egaa. DEN 562

15. Bo Boje Pedersen, Hellerup. DEN 701

17. Søren Andersen, Hellerup. DEN 454




 
 
 

 

 

300

 


Få Bådmagasinet til iPad!
For enkelt køb
klik her -
for 12 mdr. abonnement klik her.

 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 






 

Tilmeld nyhedbrev

 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Kronborg Marine Bådsalg
Raymarine
Yamaha Motor Denmark A/S