Promovering af dansk sejlsport i medierne, er hårdt arbejde og man møder stejle - ja næsten lodrette bølger på vejen!

Bagsiden: Hvor dum kan man være?

Uden det skal være den rene bekendelse, så er svaret nok: "Torskedum". For på den ene side spørger jeg på Bagsiden "Hvad skal vi kaste os over nu?", på den anden side var I kære ivrige læsere, sat i en velfortjent stuearrest – dermed uden mulighed for at komme med gode eller dårlige ideer.

26-04-2012 17:54 - Nicolai Lassen

Jamen, torskedumt – men det gælder begge veje - venner.

Kommentarerne var efterhånden endt på et så lavt niveau, ikke at den gamle redaktør Øverup var vred, han var skuffet, dybt skuffet over Jer - læsere. Cigaren hang længere og længere nede. Med redaktørens rundbueform, futter den skuffede redaktørs hængende cigar igen hul i redaktørens skjorte – og så har vi først balladen, der bliver fru redaktør Øverup skide sur. Så med en stadig mere skuffet redaktør og en truende sur kone, var der kun en vej frem – stuearrest.

Så kan I sgu lære det, venner. Bagsiden har jo altid hyldet at "Uenighed skaber styrke", og "Dyrk uenigheden", absolut ikke et forum, hvor rygklapperne står forrest.

Men det skal heller ikke være stedet, hvor alle sviner alle i Cyberspace og dyrker Janteloven i sejlsporten. Fuck den, og lad os få kammertonen tilbage, nu når redaktøren igen har åbnet for jeres kommentarer.

Jeg har fornøjelsen, at bruge rigtig megen tid på promoveringen af dansk elite sejlsport, ikke kun her på Bådmagasinet – men i hele det danske mediebillede. Og det er en virkelighed strid modvind, og meget store, ja næsten lodrette bølger, jeg møder i mit arbejde.

Lad os starte med Tv-værten Clement Kjersgaard, ham du kender fra DR, i de to politiske debatprogrammer 'Debatten' og 'Clement Søndag'. Det er faktisk en mand jeg holder meget af, især hans bekymringer over det, han selv kalder en regulær overlevelseskamp for aviser, radio og TV.

Især det faktum, at medierne ikke formår at ramme danskere under 40 år er den røde lampe – "Det, at der nærmest ikke er nogen under 40 år, der forbruger de klassiske medier, er et udtryk for en overlevelseskamp. Jeg tror kun, at kampen er blevet synlig nu, fordi den er i færd med at blive tabt", siger Clement Kjersgaard.

Tager du sejlsporten, så var det en stor ting i samfundet for 30 år siden, dengang Jesper Bank havde hår på hovedet. Men i dag er sejlsport en yderst perifer – nærmest glemt - sportsgren, ikke bare i virkeligheden – men især ude i de redaktionelle miljøer. Her er sejlsporten helt glemt.



Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

4 Kommentarer

#1 - Sendt d. 04-27-2012 - Kl. 13:44 af frederik
Ærlig bagside Lassen. Hvorfor sender DS ikke lassen til OL som dansk pool journalist. Han kan da leverer varen, og få sejlsporten ud i de danske medier?
#2 - Sendt d. 04-27-2012 - Kl. 15:42 af Jens Birger Andersen
Det må da være en opfordring til redaktør Øverup, at samle alle gode kræfter for at sikrer en bred pressedækning til sejler OL. Jeg må Lassen fuldkommen ret, sejlsport får det ellers meget svært - og forbliver ukendt udover dette site
 

banner300x63

 
 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 

 
 










 
 

onlineabo

 
 

Tilmeld nyhedbrev

 

printabo

 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

	JF Marin - Syd Sveriges største bådforhandler!
Volvo Penta Europe, Office Denmark
Fribord- Udstyr til dig og din båd