GPS-teknologi, video - målinger af fart, afstande, ankomst til trebåd-zonen inden mærket. Liveline gør sejlsport, ja, levende. For andre end os i forvejen frelste. Foto: America's Cup

America's Cup vinder Emmy-pris

Det sker ikke ofte, så lad os juble: Sejlsport har fået en pris - for formidling til publikum! Organisationen bag America's Cup vinder en Emmy for sin brug af Liveline, hvor grafik og live-foto/video spiller sammen.

05-05-2012 09:30 - Øyvind BordalKilde: Sail-world.com

I konkurrence med idrætsgrene som bilsport, baseball og golf stak sejlsporten af med prisen for bedste publikums-formidling, da en stribe Emmy-awards blev uddelt i New York mandag.

Publikum må der til

Liveline er i korte træk en ny måde at vise sejlsport på på skærmen - en teknologi som folkene bag America's cup har udviklet og investeret i igennem en årrække. Logikken bag lysten til at investere i sådan et projekt er nem og ligetil: Ingen publikum, ingen America's Cup. Olympisk sejlsport befinder sig i øvrigt i nøjagtig samme situation, dog uden at det tilsyneladende fører til egentlig handling.

Vil forbinde folk med sporten

Men nu findes systemet altså, og måske kan man på sigt købe et abonnement? Liveline giver seerne en let tilgængelig og præcis forståelse af kapsejlads, og bevarer spændingen i sejladserne, også for alle de fans som verden over, vil følge med på smartphone, tablet eller computer.

Nyt publikum

"Vi er beærede over prisen", siger konstitueret CEO i America's Cup Event Authority, Stephen Barclay. "Vores hold har en stor passion for sporten, og for at præsentere den for folk, som måske ellers ikke ville haft chancen."

Venedig næste

Systemet kører real time, og dermed opdateres mærkeflytninger, og alt hvad der måtte opstå undervejs af ændringer i en sejlads, løbende. Næste gang systemet kan ses i action er under den kommende America's Cup World Series i Venedig 15.-20. maj.Men allerede nu kan du bladre lidt rundt i filmklip fra tidligere events på www.americascup.com

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

2 Kommentarer

#1 - Sendt d. 05-05-2012 - Kl. 11:19 af Henri Eisenhardt
Allerede i 2002 da jeg var på New Zealand for at se AC brugte de systemet, som er udviklet på New Zealand, det er naturligvis blevet opgraderet siden, men æren tilfalder New Zealand.
#2 - Sendt d. 05-05-2012 - Kl. 13:31 af Thomas Klok
Systemet der bruges til Americas Cup er udviklet af amerikanske Stan Honey. Det er en videreudvikling af hans Sportsvision system der i 1996 blev brugt til at vise ishockey puckens spor i TV udsendelser, og siden er blevet brugt til 1st down linier i amerikansk fodbold, offside linier i fodbold, vinter OL, billøb som NASCAR etc. Noget han (og firmaet) også tidligere har vundet Emmy'er for.
Og så er Stan ydermere en af verdens bedste navigatører: Jules Verne med Grouparma 3, VOR med ABN AMRO som nogle af hans store bedrifter.

De grafiske elementer er fra det New Zealanske Virtual Eye.

Se mere her
http://sailblast.blogspot.com/2011/04/stan-honey-appointed-ac34s-director-of.html
 
 
 

 

 

300

 


Få Bådmagasinet til iPad!
For enkelt køb
klik her -
for 12 mdr. abonnement klik her.

 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 






 

Tilmeld nyhedbrev

 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Gransegel
Bojsen Møller Sails
Marinelec.dk – Henning Wermuth / Marine Electronic