Omkring 100 mennesker bor i båd i Aarhus kommune. Rundt omkring i landet er der mange flere – men alle dem som ligger i en Aarhus-havn, modtog i december et brev fra kommunen, som vendte op og ned på deres liv. Hvis brevets indhold bliver en realitet, kan det danne præcedens, og dermed vende op ned på livet for alle, som har valgt at bosætte sig i sin båd i Danmark, eller som måtte ønske det i fremtiden.
Skal flytte inden to år
Brevet var en kort meddelelse om at kommunen nu var kommet frem til at det er ulovligt at bo i sin lystbåd, med mindre man har en byggetilladelse. Hvilket selvfølgelig ikke kan lade sig gøre, eftersom det er tale om både, og ikke huse.
Borgerne fik altså i praksis en besked om at de skulle fraflytte sit hjem indenfor to år. Og at den båd de nu havde valgt, købt og indrettet som bolig, ikke længere var lovlig at bo i.
Stabilt antal, generel tilfredshed
Der har boet et mindre antal mennesker i både i Danmark i årtier, i havne som tillader det. Der er ingen præcise opgørelser på landsplan, men i Aarhus er der beboelse på ca. 3% af de både, der ligger i kommunens lystbådehavne. På havnene er er der generelt tilfredshed med at have permanent tilstedeværelse og liv på havnen. Antallet beboere er desuden nogenlunde stabilt.
Foreningen for beboere i lystbåde i Aarhus kommune (FBLAK) kæmper for retten til at vælge sin måde at leve på.
Beboere i havene er en ressource
Blandt dem der har direkte forbindelse med boformen, er der ingen som har oplevet nævneværdige problemer ved det. Tværtimod øger det sikkerheden på havnene: Der er altid nogen til at holde øje og passe på ved dårlig vejr, vandstandstigninger, indbrud, brand osv. Det er tale om en af de mest miljøvenlige og energibesparende måder at leve på. Det er tale om et bredt udsnit af mennesker fra alle samfundslag, og de deltager ofte aktivt i lokalmiljøet, via foreninger og andre former for kulturelt liv. Forholdene i de pågældende havne er allerede regulerede igennem Søfartsstyrelsens bestemmelser for fritidsfartøjer, CE-mærkning og lokale havnereglementer. Det gælder også håndtering af kloak og spildevand via holdingtanke og tømningordninger.
Udokumenterede påstande
Årsagen til det pludselige indgreb er i store træk ukendt, og har undret folk med interesse i maritime forhold landet over: Aarhus kommune henviser kun til at de nu har den opfattelse, at loven skal fortolkes sådan, at det er ulovligt at bo i en båd, med mindre den lever op til reglerne i bygningsreglementet. Desuden henviser de til et ansvar for eventuel brandfare, el-installationer, indeklima, spildevand og lignende. Intet af det er dokumenteret, og opfattelsen deles ikke andre steder i landet. Loven har hellere ikke været fortolket sådan tidligere.
Opfordrer til tilbagekaldelse, varsler om erstatningskrav
Hændelsen har fået beboere i båd i Aarhus til at rykke sammen i Foreningen for beboere i lystbåde i Aarhus kommune (FBLAK). Foreningen har fået stærke ressourcer på sin side, og har nu modtaget et høringssvar, udarbejdet af et advokatfirma. Her opfordrer foreningens jurister Aarhus kommune til at tilbagekalde brevet. I modsat fald varsles der erstatningkrav, med henvisning til det advokatfirmaet kalder ”det tvivlsomme hjemmels-grundlag og den mangelfulde sagsbehandling”.
I den udgave af Bådmagasinet #590 - som udkommer til abonnenter inden påske, og i butikkerne 4. april, kan du læse en mere dybdegående artikel om sagen – vi har talt med repræsentanter for FBLAK, Aarhus Kommune og andre med indsigt i problemstillingen.
