fbpx

Eleverne fra Oure fik en på opleveren

Inkluder i Newsletter: Nej

Sejlerlinjen fra Oure Kostgymnasium var på tur til Aarhus. Her havde Peter Warrer nemlig givet de unge sejlere en helt unik mulighed for at prøve hans M32 katamaran. En 32 fod katamaran i ren kulfiber, som kun vejer 500 kg fuldt tilrigget.

Vejrudsigten så umiddelbart ikke super god ud, og der var lovet tæt på vaccum. Men de unge gymnasieelever var alligevel taget afsted - der ikke skal meget vind til at få sådan en let båd med så meget sejl - (52 kvm. storsejl, red.) til at 'flyve' over Aarhus bugten. 

Padlede ud
Båden blev rigget til og eleverne kom på vandet. Der var stort set ingen vind, så båden blev padlet ud af havnen - heldigvis er det en let båd. Udenfor havnen fandt gymnasieeleverne lidt vind og lynhurtigt fik de fornemmelsen af hvad sådan en M32 kan præstere. Luv skrog lettede og båden var hurtigt oppe på 10-12 knob. Det gav et sug i maven og alle trak på smilebåndet. 'Det er en lidt speciel følelse at hænge tre meter over havoverfladen på en båd, der suser afsted i ingen vind', udtalte en af gasterne.

Eleverne fik testet deres samarbejdsevner og styrke, da M32’eren er en krævende båd, når det kommer til koordination og kræfter. Vinden øgede til 3-4m/s, hvor båden sejlede helt fantastisk, hvor båden toppede på næsten 14 knob. 

”Eleverne kunne slet ikke få nok, så vi trak træningen lige så længe vi kunne, hvilket betød, at vi måtte rigge af i mørke. Alt i alt en helt perfekt dag og super fedt at prøve en helt anden form for sejlads end vi er vant til. Der skal lyde en kæmpestor tak til Peter Warrer for at lade os prøve hans båd, det er vi meget taknemmelige for”, udtaler Anders Kronborg Kjær, som underviser på Oure i netop sejlsport.

Åbent Hus på Oure Kostgymnasium
Er du nysgerrig og vil vide mere om mulighederne for sejlads, mens du tager din studentereksamen, så er der åbent hus på Oure Kostgymnasium 25. november kl. 10-13.30, hvor du kan blive klogere på gymnasielivet på en kostskole – kombineret med passionen for sejlads. 

Læs mere og tilmeld dig her

img 5823 1600px 
Oure Sejl Akademi: Daniel Bjørnholt som gast på M32’erne giver eleverne en sublim sejleroplevelse

 

 


Galleri









Kort nyt

Congressional Cup: Æv - 'kvarten' blev endestationen

Kort nyt

Dykkerklub er nu på jagt efter en båd

★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL





Udvalgte artikler *