fbpx

Nødstedte i motorbåd blev reddet af færge og frivillige

Inkluder i Newsletter: Ja

En utæt ventil og to pumper, som ikke virkede, skabte en dramatisk situation lørdag eftermiddag for sejlere om bord på en motorbåd i Aarhusbugten. Motorbåden begyndte at tage vand ind. Om bord var to voksne og et barn.

Forsvarets JRCC Danmark koordinerede redningen og kaldte via Lyngby Radio Molslinjens færge Express 3, som netop var på vej fra Sjællands Odde til Aarhus. Opkaldet blev modtaget klokken 16.18 bekræfter Molslinjens kommunikationschef Jesper Maack over for TV2 Østjylland.

Færgen afbrød omgående sin sejlads og søsatte klokken 16.27 en MOB-båd, mens passagererne blev informeret om redningsindsatsen.

Om bord på motorbåden lykkedes det Molslinjens folk at stoppe vandindtaget. Samtidig var to frivillige redningsfolk fra fartøjet Nordfalcken fra Egå nået frem, og mens færgen sejlede videre med 25 minutters forsinkelse, kom de nødstedte om bord på redningsfartøjet og sejlet ind til land.

Andre lystsejlere var også kommet til, ligesom en redningshelikopter blev set svæve over vandet, uden dog ifølge TV2 Østjyllands oplysninger at blive involveret i aktionen.

Nordfalckens operationsområde er primært Århus Bugt og søerne i Østjylland - Silkeborg- og Skanderborgsøerne.
Kilde: TV2 Østjylland




Seneste nyheder

Dykkerklub er nu på jagt efter en båd

Sjovt koncept bag Venø Rundt






Kort nyt

Dykkerklub er nu på jagt efter en båd

★ Test af sejlbåde

★ Sun Fast 30 OD - lille båd - kæmpe potentiale

Kapsejlads

Sjovt koncept bag Venø Rundt

Kort nyt

Anholts nye redningsbåd sejler stadig ikke 

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"





Udvalgte artikler *