Bådmagasinets billedgalleri | Kø på bane A: Tre medal race søndag

Bådmagasinets billedgalleri

Kø på bane A: Tre medal race søndag

16-08-2008 15:14 Hans Henrik16 Aug 2008 13:14 - Øyvind Bordal
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

"Jeg gjorde som jeg sagde jeg ville". Her fører Høgh dagens næsten gennemførte Finn medalrace. Kan han gøre det igen søndag? Foto: Remmelt Staal

Yngling-klassen havde også fastlagt medal race i dag - også dét blev kancelleret. Det betyder, at både Yngling, Finnjolle og 49'er skal sejle medal race i morgen søndag.

49'er medal race kl 09.00 dansk tid
Eftersom det hele skal foregå på bane A - lige udenfor vinduet her hvor jeg sidder og tamper løs på tastaturet - så er der simplethen kø på banen. Meldingen er nu, at Yngling sejler klokken 13.00 (kl. 07.00 dansk tid). Finnjolle sejler medal race kl. 14.00 (kl. 08.00 dansk tid).

Og det helt store show for os danskere, 49'ernes medal race, sejles kl. 15.00 (kl. 09.00 dansk tid). Det er vigtigt at være opmærksom på at tidspunkterne er afhængige af at vinden indfinder sig, og man skal ikke have hørt ret meget fra dette OL, uden at have fået med sig at nye udsættelser er et højst realistisk, ja endda sandsynligt scenarie.

Vindhul midt på dagen
Alle prognoser lover vind i morgen. Det gjorde de også i torsdags, og der var da også vind -men midt på dagen, i den tid sejladserne skulle forløbe, var der et "hul", med tilnærmet vindstille. En af prognoserne jeg har checket, forudser at det samme vil ske i morgen. Fin vind 5-8 sekundmeter både formiddag og sen eftermiddag. Men meget let og skiftende vind i timerne omkring kl. 12-16, hvor de tre medal races skal sejles. Lad os håbe og bede for at det ikke går sådan, og at disse så afgørende sejladser bliver velsignet med nogenlunde anstændige forhold!

Vores 49'ere skal altså blive 6 eller bedre for at være sikre på guldmedalje. Bliver de dårligere, kan de også vinde - men da er de afhængige af de nærmeste konkurrenters placeringer.

http://results.beijing2008.cn/WRM/ENG/INF/SA/C74A/SAX009000.shtml#SAX009915


Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer