Bådmagasinets billedgalleri | USA’s mest solgte jolle i år

Bådmagasinets billedgalleri

USA’s mest solgte jolle i år

29-04-2007 13:30 Hans Henrik29 Apr 2007 11:30 - Jakob Johannsen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Hunter 146 blev solgt i mere end 600 eksemplarer på en bådudstilling i Californien i sidste uge.

Ved første øjekast ligner det et badekar (et pænt et af slagsen) med mast og bom. Meeeeen, hvis man gransker den lidt nøjere med hensyn til skrogfacon, sejlplan og idé, så er der måske også en sejlsportsmæssig årsag til, at Hunter 146 siden den blev lanceret sidste år er blevet solgt i store antal, og på bådudstillingen i Almedia i Californien sidste uge, blev det den mest solgte båd, med over 600 bestillinger på ordreblokken.

Den henvender sig til familier, hvor ikke alle medlemmer kan sejle, og i det hele taget til folk, der gerne vil indvies er sejlsportens ædle kunst. Og begge dele egner den sig godt til.

Skroget har med sin flade bund (agter) og relativt lille sejlareal stor stabilitet. Fribordet er højt, ligesom bommen sidder, så man ikke får den i hovedet, hver gang man går over stag. Og så kan den lille fok rulles væk med et snuptag. Og så er der bløde ”sæder” langs begge rælinger, hvor man også kan lægge sig og snuppe en lur eller et solbad.

Badning fra båden er der også taget hensyn til, og som den første jolle jeg kan huske at have set, har den en agterplatform, hvor badestigen er fast inventar, ligesom en to eller firhestes udenbords kan være det. Roret er også placeret helt agter på platformen, hvilke gør båden endnu lettere at styre end størrelsen normalt ville berettige til. Skroget er naturligvis skumforet, så det flyder efter at være blevet bordfyldt.

Båden vejer 154 kg, og kan trailes efter enhver bil. Længde er 4,42 m, bredden er 1,98 m og uden sænkekøl og ror nede stikker den 15 cm.

Med kølen nede stikker båden en lille meter. Masten er 6,55 m og skumfyldt, så heller ikke den kan synke. Efter den europæiske CE-klassification er den katagoriseret som D.

Det amerikanske Hunter er et af verdens største sejlbådsværfter. De producerer tur- og kapsejladsbåde helt op til 50 fod.

Herhjemme er Hunter repræsenteret af Westmar Danmark ApS på den gamle havn i Horsens - Tlf.: 41 12 73 00

Hvad koster så denne amerikanske drøm til familie og begyndersejlads. 55.000 kr. inkl. sejl og moms. Når man tænker på hvad en Optimist-jolle koster, så er det ikke nogen utrolig høj pris. Men dollaren står også lavt for tiden.

Der er plads til tre voksne personer i Hunter 146



Hunter 146 henvender sig til begyndere og sejlerfamilier med uerfarne medlemmer. Historien melder inget om, hvorvidt det unge par nåede at se fremefter inden de sejlede på stenene.



www.westmar.dk


Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer