Thomas Paasch. Arkivfoto: Per Heegaard

Tysk mesterskab i A-Cat

Thomas Paasch har været i Tyskland for at sejle det tyske A-Cat mesterskab i Wismar Bugten ved Lübeck, og han har sendt følgende beretning hjem.

08-05-2012 15:30 - Trine Søe

Danmark stillede med 4 både ud af de 48 deltagende både. Jeg havde slebet min båd ned i løbet af vinteren og først fået den tilbage fra maleren 1 ugen inden stævnet, så 2 timers træning søndagen inden var alt, hvad det kunne blive til. Da jeg alligevel nok ville være på hælene, satte jeg også et nyt Ashby sejl på, som jeg fik op fra Australien 2 dage inden afgang.

Nyt sejl - nye udfordringer

Fredagen bød på vind mellem 3 og 7 m/s. Men både retning og styrke varierede en del, så man skulle holde skarp udkig og til dels også være lidt heldig for at få det til at spille. Mit nye sejl kom op for første gang, og første sejlads gik med at finde ud af, hvordan jeg fik det til at performe på kryds – hvorimod det nærmest kørte af sig selv på læns. Efter dagens 3 sejladser lå jeg overraskende nok på 2. pladsen, blot 1 point efter den regerende europamester Bob Baier fra Tyskland, og á point med Chris Fields fra England.

Lørdag var der lidt mindre vind, og denne gang fra den diametrale modsatte retning. Vi håbede nok alle, at den nye retning var mere stabil – men det var den ikke! En "general recall" i dagens første sejlads udløste et "Black flag", og det blev oppe i alle dagens 4 starter. En prik i første sejlads rykkede mig op på første pladsen. Lars Schrøder, som havde haft en skuffende første dag, var tilbage i topform, og han kom først til topmærket i de første 2 af 3 omgange. Anden sejlads blev til en BFD, men det fik Chris Fields også, så med en fratrækker var jeg igen tilbage på anden pladsen. Endnu en sejr i dagens tredje sejlads rykkede mig igen i front, men en 7. plads i 4. sejlads placerede mig igen på en samlet 2. plads efter andendagen. Der var 4 points op til Bob Baier og 2 points ned til Chris på 3. pladsen.

Lyst til angreb

Søndag var vinden endnu lettere, og vinddrejningerne og hullerne større. I stedet for at konsolidere, gik jeg til angreb, og det blev dyrt. Jeg rundede gaten første gang sammen med Bob. Jeg gik modsat i jagten på en fordel, jeg troede jeg havde set, men var i stedet på tyvende pladsen ved næste topmærke. En god (og nok også lidt heldig) sidste lænser fik mig tilbage til 9. pladsen og med Bob og Chris på hhv. 1. og 2. pladsen, havde jeg nu tabt sølvet. Stævnets niende og sidste sejlads startede med en god læ fordel på linjen, som Lars og jeg næsten var ene om at udnytte. En vending kort efter start og vi kunne næsten holde topmærket. Alt så lovende ud, men en 30 graders skralder forvandlede en god førring til en klar sidste plads, da alle vendte over i læ og dermed var foran. Det blev en kamp for at komme tilbage, og med en samlet 7. plads lykkedes det kun lige at holde fast i den samlede 3. plads, á point med Sturmhoffer på 4. pladsen.

Samlet resultat German open A-Cat

1. Bob Baier, Tyskland, 13 points

2. Chris Fields, England, 27 points

3. Thomas Paasch, Danmark, 29 points

19. Rasmus Fredsted, Danmark, 119 points

22. Lars Schrøder, Danmark, 137 points

27. Jørgen Hansen, Danmark, 148 points

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

1 Kommentarer

#1 - Sendt d. 05-08-2012 - Kl. 17:56 af Skovshoved
Tillykke med resultatet, Thomas. Så sku godt ud, da I var ude og træne i Skovshoved forrige weekend.
 
hanseboot300x50 2014
 
 

 

 

300

 


Få Bådmagasinet til iPad!
For enkelt køb
klik her -
for 12 mdr. abonnement klik her.

 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 

 






 

Tilmeld nyhedbrev

 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Schultz Sejlmageri
Yamaha Motor Denmark A/S
Walsteds Baadeværft